Warning: Use of undefined constant ddsg_language - assumed 'ddsg_language' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/livgivende.dk/public_html/wp-content/plugins/sitemap-generator/sitemap-generator.php on line 45
Inderst inde

Inderst inde

På vej til at stå på egne ben

Hej.

Nu kommer der ikke en smører om hvor mange måneder der er siden sidst. Vi går til benet i stedet for. Hold kæft hvor har jeg stille mange spørgsmål den sidste tid (måneder), du ved bare sådan for mig selv, ikke højt. Hvad fanden er meningen med livet? Er det bare det her jeg skal? Stå op, lave madpakker, aflevere ungerne, knokle, hente ungerne, handle, lave mad, kæmpe, prøve, fejle, undskylde, æde, sove for så at starte det hele forfra igen? Er det bare det jeg har ventet på og sukket efter? (mere…)

Når gamle suppehøns bliver skruk!

Jeg ved det godt at du sikkert synes jeg er bindegal…. Det er jeg måske også lidt. Men når jeg kigger på mine efterhånden store børn og tænker “ikke flere af den slags” så gør det helt ondt indeni. Faktisk har jeg haft det sådan i mange år, sådan helt præcist de sidste 4 år.

Jeg tog for 6 år siden, midt i depressionen og under pres, traf jeg det værste valg man kan tager (situationen taget i betragtning). Jeg sagde ja til at få en flok vejarbejder til at smadre broerne mellem mine indre øer. Ved sgu ikke lige hvorfor, hvad eller hvordan jeg kunne finde på det – en mega kortslutningen i overetagens styrercenter må bære skylden. (mere…)

Krævende, sindslidende eller bare en bitter hausfrau?

Jeg var begyndt at give mig selv high five, fordi jeg har overlevet visse ting. Synes selv jeg var ret velfungerende, med forbehold for de der almindelig småting. Men bedst som jeg troede jeg havde fundet min indre ro, blev jeg sat af på sidesporet igen.

Jeg er lige nu i en periode hvor det er fandens svært at bo i mit hoved – mit selvkritisk jeg er vendt tilbage og jeg sætter alt for høje krav til mig selv. Urealistisk og perfekte krav, der ikke gør en skid andet end at spænde ben for mit selvværd og min livskvalitet. (mere…)

Handling taler højere end ord!

Idag kommer der en masser vrede  og kompliceret tanker, der bare skal ud af kraniet, inden jeg ender med et kraniebrud, pga tankemylder og min trolden. Jeg er nemlig ret sikker på at kraniebryd ikke ville klæ´ mig 😛

Advarsel: Indlægget er sandsynligvis langt og pisse kedeligt, men jeg lover dig, at der er en vigtig point i det.

Til sagen, hvad er ord? Tja ord er lyde, der kan komme ud af vores madkvaser. Ord kan skrives på et stykke papir. Ord kan “tegnes” med hænderne. De kan komme ud af fingrene, når de rammer tasteturet. Ja ord kan sågar fremstår som små prikke på en jævn overflade. Kort og godt, ord kan være mange ting. (mere…)

Out of order!

Sidder i sofaen med vådt hår og høre højt musik. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg den sidste tid har følt mig totally out of orderværet træt, på smurt ekstra træthed… Ofte har jeg været tårepresser inden mine trætte øjne lukkede og de lange patter forsvandt ud under de behåret armhuler.

Hmm, jeg kunne skrive en hel roman om, hvad det helt præcist var/er, jeg tumler med, men nogle gange skal man virkelig overveje, hvad man vælger at fyre ud i offentligheden eller skal man? Jeg ved det ikke. Mit hoved er et kaos. (mere…)

Når kæresten kommer mellem relationer!

Ja, hvad er jeres erfaringer omkring det? Har du været den, der blev nedprioriteret, fordi din ven/veninde fik en kæreste, eller har du selv oplevet, at din ven/veninder har taget afstand til dig, mens du har haft en kæreste? Hvordan formår man på bedst mulig vis ikke at lade en kæreste ødelægge ens venskab? Jeg har ikke selv prøvet at blive nedprioriteret, men har åbenbart været den der giver en anden den følelse….

Som i nok alle allerede ved er jeg en person der har det bedst når jeg kan gøre andre tilfreds og glade. Andres velbefindende og glæde betyder alt for mig. Derfor bliver jeg også hårdt ramt, hvis jeg pludselig bliver ignoreret og skubbet væk af en jeg holder af.  (mere…)

Kære ven

Som lille lærte jeg hurtigt at læse kropssprog og udviklede med raketfart mine analytiske evner. Der var desværre en voldsom stor afstandtagen fra alt hvad der havde med følelser at gøre – det klogest var hvis man ikke viste dem eller talte om dem, med mindre det udelukkede bestod af glæde og overskud. Jeg følte mig egentlig ikke elsket eller værdsat. Det er muligt at virkeligheden var anderledes, men det var sådan jeg oplevede det. (mere…)

Gåtur på glasskår.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det kan være en udfordring at blogge. Mest fordi man er bange for at træde nogen over tæerne. Når jeg har skrevet et af de mere kantende indlæg, er jeg vågnet op til en mobil fyldt med ” Det er ikke mig vel?”, “Hvis du mener mig, så bare sig det” eller “Er det min skyld? ” beskeder. Det er faktisk ret svært, for selvfølgelig handler mine indlæg om nogen, og der er altid en trigger-handling, der gør at et indlæg bliver til. Men når jeg skriver om bestemte væremåder, handlinger mm, så er det fordi jeg finder disse ting lige så frastødende ved mig selv, som ved andre. Indlæggende er oftest overvejelser jeg gør mig for at kunne udvikle mig som menneske og prøve på at undgå de mange bjørnefælder derude, som suger livet/glæden ud af en, i en enkelt mundfuld. (mere…)

Hvad der står afhænger af hvilke øjne der ser

De seneste dage har jeg modtaget en del henvendelser vedrørende min blog. Nogle positive, andre negative. Fælles for dem alle er, at ingen af dem er lagt som kommentarer her på sitet. Jeg har modtaget vrede sms’er fra folk, der føler sig hængt ud, er blevet ringet op og stoppet af andre, som har moret sig eller følt, at der er blevet sat ord på noget, de selv har rodet med, og endelig har jeg af omveje modtaget en lind strøm af 2. hånd kommentarer. Det er dejligt at vide, at I er derude, og at I læser med. De positive kommentarer er selvsagt rare at få, men jeg er udmærket klar over, at når man lægger noget til offentligt skue, vil det, der falder i nogens smag, falde andre for brystet. Det er ok. Uenighed og diskussion giver gode muligheder for at blive klogere og få udvidet horisonten. Det gavner bare ingen, når de negative kommentarer kommer til udtryk som verbale overfald på gaden og mumlen i krogene. Derfor vil jeg gerne skrive et par linier om, hvad min blog er, og hvordan jeg bruger den. I stedet for at skulle gentage min forklaring 10 gange i real life, vælger jeg derfor at skrive den her – hvor jeg jo så ved, at den bliver læst… (mere…)