Warning: Use of undefined constant ddsg_language - assumed 'ddsg_language' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/livgivende.dk/public_html/wp-content/plugins/sitemap-generator/sitemap-generator.php on line 45
Fat det – Curling er kun en sportgren.

Fat det – Curling er kun en sportgren.

curlingDa jeg flyttede hjemmefra som 17 årig, kunne jeg ikke koge pasta. Jeg spiste ofte ved min mor, og på forbløffende vis lærte jeg alligevel selv at koge pasta. Havde aldrig overtræk på kontoen og mit tøj blev på mystik vis altid rent og lagt på plads. Heldigvis for mig var begrebet curlingbarn ikke på mode i 80`erneså den prædiken slap jeg for. Nu er begrebet allevegne, i hvert fald i medierne.

Vi bliver bombarderet med artikler og debatindlæg om alle de ting som forældre gør forkert. For mig er det ikke gode råd, men en løftet pegefinger. At hæfte curling-prædikatet på andre er bare endnu et kort i forældre-pokerspillet om at blive set som den perfekte forældre til de perfekte børn. Som alle ved er det jo altid naboens børn der har mangel på opdragelse. Vores egne så rollinger er altid velopdragen 😛

Alle forældre snot-forkæler deres unger nogle gange, bare fordi de kan – for glæden over at have dem. Det føles dejligt, at gøre sit barn overlykkelig, og det er der sgu ikke noget galt i. Specielt ikke når samfundet er et formel 1 løb hvor alt skal foregår i højt tempo. Med et liv i overhalingsbanen er der ikke tid til børnene skal gøre alt selv, som i 70´erne hvor begge forældre ikke var på arbejdsmarkedet. De fleste børn er i institution omkring 7-9 timer dagligt, for hjulene skal jo køre rundt i minimum 37 t/pr uge på jobbet, derefter kommer fritidsinteresser, fitness, forskellige sociale arrangementer, indvielse af den lokale moske og glem nu ikke bogklubben, hækleklubben og de hjemmelavede speltboller. Man skulle jo nødig sende et signal om, at man sætter familielivet højere end samfundets pligter! Bedsteforældre kan man ikke regne med, for deres hjul køre stadig. Utroligt hvor langt man egentlig kan (læs skal) køre, selv når dæk og slange er slidt væk.

Vi er for lang tid om sige farvel i børnehaven, vi afleverer for sent, vi kysser for meget og klipper for få navlesnore. Vi sover sammen med vores børn, fordi vi er for dovne og dårlige til at putte dem. Vi hjælper dem af og på med flyverdragten for afværge konflikter. Vi curler, vi overbeskytter, og gør børnene bjørnetjenester, fordi vi ikke kan sætte grænser, hedder det sig. Børnene får medbestemmelse fordi vi er for bløde. Hvordan skal de små væsner da nogensinde blive selvstændige og tage vare på sig selv i den store vilde verden, hvis vi forældre ikke lærer dem at betjene en lynlås – SHAME ON US !

Det er forældrenes (curling) skyld at de unge ikke rydder op efter sig selv på festivaler, koncerter mm. Forældrene plager skolelærere, praler på “fjæset” med ungernes 12 taller. De er årsagen til pjækkende teenager, dovne børn, inkompetente og angste børn  Vi mangler respekt for pædagogerne, lærerne samt de andre i køen nede i Netto, som skal lægge ører til den hysteriske tumling der skriger i grøntafdelingen, fordi æblet har den forkerte farve. Vi er forkælede og forkæler vores yngel.

Vi har alle brug for at score nogle billig point af og til, så vi er sgu alle curlingforældre. For sandheden er at alle forældre kaster sten og fejer med koste for deres børn. Hvad fanden skulle ungerne ellers bruge os til? Vi kaster bare med forskellige sten og fejer med forskellige koste, fordi børn er forskellige. Nogle børn er forsigtige og skal hjælpes lidt på vej. Andre har sjældent brug for at blive skubbet, er selvkørende og koger selv havregrøden fra de har smidt sutten.

Når min barsel slutter kommer jeg helt sikkert til at kysse lovligt meget på mine børn. Det er ikke for at genere nogen eller for at skabe uselvstændige, navlepillende samfundsborger med mommy.issues. Det er bare fordi jeg elsker dem og gerne vil klemme alt det kærlighed ind som jeg overhovedet kan i den sparsomme tid der er tilbage, inden raceløbet starter. Ja jeg kommer helt sikkert til at hjælpe dem med støvlerne i ny og næ, for at afværge konflikter. Jeg er selv træt efter en lang dag, så kan godt forstå børnene også er det. Så når jeg lukker velcroen for dem, er det en kærlighedshandling og en smule for at afværge en evt. konflikt. Ikke fordi jeg er bange for mine børn eller konfliktsky men jeg vælger selv mine kampe. Nogle kampe skal ikke tages i garderoben fyldt med forældre og børn som tilskuer.

Forstå mig nu ret, jeg er er glad for vores velfærdssystem og mener også der skal ydes for at kunne nyde. Selvfølgelig skal vi støtte børnene i at blive selvhjulpne, selvstændige og ikke er verdens navle. Men jeg er sgu så træt af de mange artikler, der popper op med store, fede pegefingre om hvad vi forældre skal gøre. Tror  jeg er fuldt ud i stand til selv at bedømme, hvad der er rigtigt for mine børn og mit eget moderhjerte.

Godaften til jer.

Kommentarer (2)

  1. Inge

    Endnu igen et fantastisk indlæg når man kan trække på smilebåndet. Elsker den måde du skriver og formulerer dig på 😘

    Svar
    1. Eva Masannek (Forfatter)

      Mange tak 🙂

      Svar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *