Hvornår ved man, at man ikke skal have flere børn?

Hvis man spørger mig, hvilke drømme jeg har og hvad jeg gerne vil opnå i livet, er der ikke et fast svar. Nogen synes måske det er lidt sørgeligt, at jeg ikke stræber efter noget bestemt. Jeg har i hvert fald før fået kommentarer som: “Hvad?! Har du ingen drømme? Vil du ikke ud at rejse og opleve verden? Ønsker du slet ikke at blive et eller andet stort???”. Som regel er mit svar “Nej. Jeg ønsker egentlig bare at være glad og at mine børn har et godt liv.” For mig er det mere end rigeligt. Hvor og hvordan er for mig ikke en vigtig faktor.

Når man har været kærester i mere end et par år, er i “den fødedygtige alder” og endnu ikke har børn, ja så falder samtalen altid på, skal i ikke snart til at sætte nogle børn i verden? Når man så har fået et barn, så er det åbenbart stadig et meget vigtigt emne, hvornår der mon kommer en mere?

Jeg er på det sidste gentagende gange blevet mødt med spørgsmålet om flere børn. Det forstår jeg da godt, for børn er da det dejligste og mest livsbekræftende der findes, men har jo tre af slagsen, dermed har jeg ellers også været fast besluttet på at jeg aldrig i livet skulle have flere børn, Nope, Niks…. Nada! Og det til trods for at jeg har lavet noget rigtigt lækkert avl 😛 ja jeg er moren og er aldeles farvet. Men de er su da for nice, de kære unger.

Et utal af gange har jeg leget “fluen på væggen”, bare observeret og nydt dem sammen. Den måde de alle kan lege sammen på (trods forskel på alder og køn), og grine højlydt sammen, kan få mig til at glemme alle de lortenætter og diskussionen for 1 min siden. At se den i forvejen enorme kærlighed til hinanden bare vokser dag for dag, og som flere gange har givet mig tårer i øjnene…. Og pludselig….. ud ad det blå…..TIK TAK TIK TAK TIK TAK TIK TAK!

Nu ser jeg sgu barnevogne, sutteflasker, babyer eller gravide maver ALLE VEGNE….. For helvede da også, hvis det skide formerings-gen da bare kunne boykotte festen i æggestokkene og klappe kaje….!

Men når jeg så fortæller , at jeg drømmer om at få flere børn, så bliver jeg sgu mødt med store øjne og kommentarer som ” Kan en søskendeflok på 3 ikke være fin?.. Bliver det ikke bøvlet med 4 børn?….Hvad med pladsen?….Er det så ikke bedst at lade vær?” Hvorfor ser man altid kun alle ulemperne og praktiske problemer først…. ? Så typisk….Jeg kan sgu da også godt sidde mig ned og skrive en bog om alt det, som er så skide hårdt og ikke fungere, men det er kun en lille del af det.  Ja det er benhårdt arbejde 24-7, mange bekymringer, råben, skrigen, lortebleer, opdragelse og meget mere. Men der er heldigvis også meget mere glæde og kærlighed. De små har jo en evne til at kigge på en helt særligt måde, som får os forældre til at glemme hvor træls de lige har været 😉

Jeg har aldrig bekymret mig om søskendejalousi eller om jeg havde kærlighed nok til dem alle. Derimod har den ro og selvsikkerhed der ligger i en, når man er blevet mor for 2. + 3. gang, har gjort det muligt for mig at nyde endnu mere og så føles kærligheden bare meget større…..  For mig handler det her om lyst og overskud til mere, ikke om at være den perfekte forældre med smooth liv, hvor børn hurtigt kommer i vejen. Jeg trives fint med kaos og utjekkethed. Jeg kender mine prioriteter, værdier og handler derefter.

Jeg elsker børn, Jeg elsker Kølemanden og ikke mindst elsker jeg at være mor, bare alene ud fra det, så er der ikke nogen tvivl om, at jeg skal have flere.

Men det er bare ikke så ligetil…..

Selvom det udadtil ser sådan ud, ligger det altså ikke lige til højrebenet for mig, at producere flere unger. Mine slappe æggestokke gør at jeg derfor ikke, om jeg nogensinde får flere børn. Tanken kan give mig et hul i maven, føler ikke jeg er færdig. Jeg føler at der er overskud og hjerterum til endnu et lille væsen – 3 er jo også et ulige tal og den lille ville have godt af, at få en jævnaldrende søster eller bror  😉

ÅÅhhh det er sgu svært….

Man fortryder aldrig de børn man får, man kan kun fortryder dem man ikke får.

Lige lidt Mandags-tanker fra mig til jer. Nu hvor jeg ENDELIG kan trække vejret lidt igen og finde 5 min til at blogge. Damn jeg har savnet det, mit hoved er ved at eksplodere af blogindlæg… håber der bliver tid til flere.

God aften 🙂

Kommentar (1)

  1. Mir

    Heldigvis er det jo sådan at kun du ( Helge) kan træffe beslutning om flere børn og jeg ved der heldigvis er masser af kærlighed til alle også hvis der skulle komme en mere 😘

    Svar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *