Lille facebook på skærmen der…….

For de fleste er det at tjekke facebook, blevet en vane på linje med det at tænde for kaffemaskinen hver morgen. Gennem denne store socialeplatform, kan vi søge grænseløse anerkendelse og måske får et sus, hver gang nogen “liker” et af vores opslag. Det er nemlig det facebook er skabt til. Til at sætte et positivt lys på vores færden- generelt hele vores liv. Hvorfor er der ellers ikke en “synes ikke godt om” knap?

Jeg er helt med på at vi alle har brug for anerkendelse i forbindelse med vores indentitetdannelse. Men den der bliver fremsat på facebook, er det ikke bare ren manipulation af den virkelig person? Som kan fremprovokerer misundelse fra vores vennekreds. Vi ved jo godt alle sammen, at verden og livet ikke kun er rosenrødt. Vores stigende forbrug af facebook, strander nok i vores behov for anerkendelse, og den er let at fremskaffe via de socialemedier, især facebook.

Vi bestemmer selv hvad der bliver delt, og alligevel er det nøje gennemtænkt- måske lidt ubevidst. Jeg mener vi dele jo kun ting, som vi forstiller os vinder accept og “likes” i vores vennekreds. Så spørger jeg bare, er det ikke kun en lille del af vores personlighed, eller den personlighed vi måske gerne ville besidde? Ja det mener jeg… Men bliver vi så nogensinde anerkendt for den, vi egentlig er?

Jeg er også en trofast facebook bruger. Men for mig er det mest nysgerrigheden der driver mig. Jeg er ikke den der laver statuser hver eneste dag, om hvad jeg laver til dagligt. For hvad rager det i grunden omverden, hvad jeg får at spise, om jeg har været ude og cykle osv. Er det ikke bare ligegyldige informationer i sidste ende?

Det næste er så, hvor går grænsen for personlige og private opslag? Det er jo individuelt fra person til person. Så det kan ingen give et konkret svar på. Jeg er selv meget large og der skal meget til jeg synes det er grænseoverskridende. For mig er de sociale medier en personlig kommunikation, som gerne skulle engagere andre i det jeg skriver, personligt men ikke privat. Egentlig mener jeg at man kan slippe afsted med alt, så længer der bare er en tydelig og ordentlig forklaring (dog ikke modning). Man skal bare være klar til at håndtere de kommentar der kan komme. Hvis man ser noget på facebook, der går over sin grænse, så mener jeg at det er fordi man er for “sippet”, måske fordi man er fra en anden generation eller bare “mor-agtigt” og bekymre sig for meget om andre. Ja ja det er at sætte det på spidsen, men stadig min holdning, og vi har ytringsfrihed i Danmark 😛

Hvis det er noget jeg tager afstand fra, så er det der kæreste – pusse – nusser – snak. Alt det der “Åh 1000 tak for blomsterne min skat”, “tak fordi du hjalp med opvasken, min elskede”, “jeg elsker dig min skat” og “jeg glæder mig til at kommer hjem og nusser dig, kys kys” OMFG sådan noget hører altså til i privat samtaler (eller sms´er) og ikke på facebook. Helt ærligt, så rager det sgu ikke vennekredsen. Bare min mening. Jeg kan bare ikke se hvad de får ud af det og hvad vennekredsen kan bruge det til. Jeg personligt bruger det aldrig, kommer heller ikke til det. Og det har ikke noget at gøre med at omverden ikke må høre det. Nej for jeg kan sagtens sige det i offentlighed, så længe det er personligt, jeg vil se ham i øjne når jeg gør det.

Det er lidt den samme holdning jeg har til opslag som f.eks. “skal på sygehuset idag”, “Dumme nar” eller “jeg giver op” uden yderlig forklaring. Når man så spørger til hvorfor, er svaret bare det vil jeg ikke skrive her. Jamen for fanden da, så lad da vær med at starte på sådan noget. Når sådan noget offentliggøres skal man forvente en nysgerrig reaktion fra folk.  Kan man ikke håndtere det, så drop opslaget. Med andre ord, Tænk dig om inden du laver en statusopdatering. Facebook er et talerør til ens følelser, så brug det med omtanke.

Facebook er Danmarks største sociale medie med hele 2,9 mill. bruger (sidst jeg tjekket statetikkerne). Er det ikke bare blevet sådan, fordi der dybt i os mennesker ligger en frygt for at gå glip af noget? Det kan være den sjove film på You Tube, som alle taler om, en artikel i avisen osv. Igen og igen vender vi tilbage efter de der små historier. Det er så op til en selv om man vil ligge på dødslejet og sige “jeg er ikke online, jeg går i stedet for lange ture, møder rigtige venner og krammer dem” eller om man er en af dem der siger ” hold kæft jeg grinte af den video med kattene, og shit en god artikel eller blogindlæg” osv. En ting er sikkert facebook er kommet for at blive. Det vil kun blive større og mere udbredt. Vi kan lige så godt sætte os ind i det fra starten, vi skal jo også hjælpe vores børn med at navigere fornuftigt derinde. Hvordan skulle man kunne det, hvis man ikke selv deltager aktivt i det? Vi bliver altså nød til at komme ind i kampen 😉

Vi skal bare husker os selv bagved skærmen. Jeg mener, vi skal kunne stå ved det vi deler, ude i virkeligheden. Det hjælper ikke vi bruger facebook til at udstiller de perfekte dele i livet, for at dække over det uperfekte og/eller ulykkelige, som er en naturlig del af livet. Man skal ikke gøre sig selv til noget man ikke er, for så fremstår man som utroværdig og det kommer der aldrig noget godt ud af.

Hvad mener du om facebook? Er det bare et stort social arena hvor man har mulighed for at iscenesætte sig selv som noget man ikke er, eller ønsker at være? Et sted hvor realiteten ikke er så vigtig, men hvor “likes” og antal venner tæller højst? Kom nu med i debatten 🙂

God aften
.

 

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *