Out of order!

Sidder i sofaen med vådt hår og høre højt musik. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg den sidste tid har følt mig totally out of orderværet træt, på smurt ekstra træthed… Ofte har jeg været tårepresser inden mine trætte øjne lukkede og de lange patter forsvandt ud under de behåret armhuler.

Hmm, jeg kunne skrive en hel roman om, hvad det helt præcist var/er, jeg tumler med, men nogle gange skal man virkelig overveje, hvad man vælger at fyre ud i offentligheden eller skal man? Jeg ved det ikke. Mit hoved er et kaos.

Jeg er vanvittigt frustreret. Mine tanker køre rundt i knolden på mig og jeg har svært ved at finde ro… ensomheden fylder, jeg har folk omkring mig, som vil mig alt godt, og alligevel føler jeg mig alene og u-elsket. Vreden fylder meget – Både vrede fra min barndom, min ungdom, mit tidligere ægteskab og fra nutiden. Det rammer mig som et lyn fra en klar himmel. Jeg koger, bobler, syder og ryster.. ..Og jeg ved ikke, hvor jeg skal putte min vrede hen. Hvor skal jeg gøre af den?

Jeg bliver rasende når folk tager pis på mig, tager mig forgivet eller ikke overholder det de lover. Det gælder også småting, forstået på den måde at når den gråhåret lover at laver frikadeller, og hun så disker op med kylling og ris, så vil jeg slet ikke have noget. Ja ja overdrivelse fremmer forståelsen. Men når folk ikke står ved deres løfte, oplever jeg følelsen af enormt svigt og at være ubetydelig, det gør sgu ondt – og gør mig røv ked af det.

Jeg siger generelt ikke noget, spørger sjældent om hjælp heller ikke når det hele sejler i The perfekt storm. Hvorfor? Fordi alle de bekymringer der kommer op i knolden på mig – kunne jeg ikke have klaret det selv ? Bliver vedkommen irriteret på mig? Såre eller fornærmere jeg vedkommen? Ødelægger jeg nogle planer? Måske er jeg til besvær – Ja jeg er helt sikkert til besvær.

Jeg har flere gange bedt til den skæggede herre oppe på den anden side af skyerne. Men gud har åbenbart et stort problem med hørelsen. Er jeg ikke lykkelig….? Jeg har verdens dejligste børn plus kæreste og har mærket en kærlighed større end hvad tænkeligt er. Men jeg føler mig alligevel ikke lykkelig, du ved sådan rigtig lykkelig, ihvertfald ikke hele tiden. Hvad fanden er der galt med mig????

Tårene presser sig på. Nej nej jeg skal sgu ikke græde nu. Det er for latterlig, STOP dig selv. Men jeg kan ikke kontrollere mine følelser, det er vel også helt okay? Hvor blev det hele af, hvor er kærligheden? Jeg mangler kærlighed, jeg mangler omsorg. Jeg mangler forståelse, jeg mangler accept, retfærdighed og tillid. Men vigtigst af alt. Jeg mangler MIG SELV. Hvor fanden blev jeg af? Den veltilfredse, glade sprudlende pige, der væltede rundt og teede sig som en tosse. Jeg ved ikke en gang hvem jeg er, hvad jeg vil. Jeg føler mig låst og kvalt. Jeg kan ikke trække vejret, føler mig uretfærdigt behandlet…!

Har jeg ikke fortjent den ultimative lykke? Ligesom alle andre. Hvis den i det hele taget findes. Er jeg tilstrækkelig som mor?…. som kæreste? Er jeg god nok som jeg er? Er jeg NOK? Jeg føler jeg skal gøre mig fortjent til kærligheden og tiden med den. Jeg må for guds skyld ikke fejle, så går det galt. Jeg må bare finde mig i alt, bærer over med alle. Æde de kameler der kommer undervejs, være den store og stærke. For sådan et menneske har jeg altid været og er det jo endnu…? Der er ikke plads til mig selv. Jeg er en man udnytter, fordi man kan. Helt ærlig jeg må sgu være nærmest umulig at elske betingelsesløst.

Min største frygt er at blive svigtet, at blive snydt, at blive holdt for nar, at blive forladt og erstattet. Ja det er sgu grimme tanker der fylder mit hoved. De holder mig også vågen om natten, når det er aller værst. En aflyst kaffe-date kan ødelægge hele min dag – Jeg blev valgt fra. Ja det er en bagetal, I know. Men når man hele sit liv har følt, at man er blev valgt fra, så skal der ikke meget til at åbne arrene på ny… Det gør ondt og er død-uretfærdigt.

Fuck, hvor er jeg i grunden utaknemlig. Hvorfor kan de ar ikke bare forblive lukket? Gamle minder forblive i den afsluttet bog? Jeg trøster mig med jeg ikke er alene. Der er mange andre i verden, der til tider har det svært. Vi er ikke alene og ikke unormale. Noget bekymre mig. Jeg har ikke drukket alkohol i 8 år, som et lyn fra en himmel er lysten kommet tilbage og jeg kunne ikke nøjes med at have lysten, men hvorfor kommer det igen? (historien om mit forhold til alkohol kommer i næste indlæg).

Tænker jeg for meget over tingene? Ja jeg tænker helt afgjort for meget over tingene! Gad vide om der er andre, der tænker de samme tanker?

Jeg er ikke depri eller har det dårligt på nogen måde… Det her er bare mine inderste tanker i et trist øjeblik. Fuldstændigt ustruktureret og uden filter. Præcis som jeg ville have skrevet det i min dagbog (hvis jeg havde en).

God weekend derude 🙂

Kommentar (1)

  1. Inge

    Hvis der er nogen der har fortjent at blive lykkelig så er det dig .
    Du har haft masser af modgang men er altid kommet stærk igen .
    Du har en dejlig kærester og to dejlige børn der elsker dig over alt , og så er der din gamle mor der vil gøre alt for at du har det godt
    Der er mange der vil dig det godt

    Svar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *