Et surt opstød er på vej. Jeg er ved at være træt af det heads der køre mod vores børns liv og opførelse. Har nogen sinde tænkt på hvad det er for et liv vi grunden tilbyder vores børn? At få børn skulle gerne være en glædelig livsbegivenhed. Men allerede ved 1/2 – 1 års alderen går det løs for fuld skrue. Vores små elskede poder, som skal bringe glæde gennem livet, bidrage til samfundet og tage sig af os når vi bliver gamle. Og hvad er det så vi tilbyder dem? Et liv som (mere eller mindre) identiske robotter….!
I en alder af 1/2 – 1 år sender vi dem i vuggestue eller dagpleje, tre års alderen så hedder det børnehave. De små tilbringer 1/3 af deres liv uden for den trygge familie. Allerede i vuggestuen/dagplejeren vil de mærke den lange dag 7-16. Samfundets rytme, tidligt op, ud af døren i 37-40 timer ugentlig, stressede forældre henter, ulvetime, sengetid og det molevitten starter forfra.
Er børn i det hele taget skabt (fra naturens side) til at blive puttet i rammer på den måde. Du er frisk kl 6 om morgen, sulten kl 7, 12, 15 og kl 18. Kl 19-20 er du træt og skal sove. Kan du ikke finde ud af lægge dine behov, så de passer i samfundets ramme, er du et vanskeligt, utilpasset barn….BUM !!!
I børnehaven er de trygge rammer ved at krakelere. Vilkårene for personalet er skærpet. Der er flere opgaver til færre hænder. I børnehaven fortsætter vi med at ”tilpasse” vores børn samfundet, og begynder at sætte etiketter på dem. Vi har ikke ressourcer til at tage os af dem der ikke følger flertallet. Dem som ikke kan sidde stille, dem som fylder lidt mere, dem med andre evner og behov, bliver sat i kategorier, som vi ikke anser som mormen. Har du nogensinde tænkt på at vi allerede fra de er små, stresser vores børn helt vildt? Vi voksne klager over at være træt og udkørt efter en meget lang arbejdsdag og så undre vi os over de umulige børn der hentes i børnehaven. Hvor de har været sociale og aktive med mange (huske støjen) i 8-9 timer…!!
I omkring 6 års alderen starter næste epoke i deres liv, Folkeskolen. Her bliver rammerne yderligere indskrænket. Det der skulle blive en glædelig epoke fuld af læring, socialisering, nysgerrighed, frihed til at suge alt nyt til sig, bliver en ensrettethed, hvor børnene for alvor bare skal passe ind. Her er der slet ikke ressourcer til de børn, der har andre EVNER, andre behov, ikke følger normen. Nej Gud forbyde glade og levende børn. For de kan godt have lidt problemer med at sidde stille og lytte til læreren, fordi lige udenfor vinduet flyver en farvestrålende sommerfugl, som er helt vildt spændende. Her begynder svigtet for alvor.
Her er ressourcerne for alvor beskåret. Her er SLET ikke plads til forskelligheder. For børnene er jo defekte, hvis de ikke følger vores normer. Det er ikke vores skyld. Vi bliver endnu mere taknemmelige for vores etiketter, når vi ”med god samvittighed” kan lægge ansvaret fra os. Her stifter børn for alvor bekendtskab med menneske og politisk skabt Jantelov. For kan de ikke bankes ned i folkeskolens meget meget snævre rammer og ind i det vi har kategoriseret som normen, er de dumme, dovne, utilpasset (uafrettet), møg frække, flabet og bare nogle forbandede møgunger. Vi søger efter etiketter, vi kan sætte på dem, så vi har en undskyldning for at give op og slippe ansvaret. Sikker en lettelse vi får, når vi giver et barn ADHD eller asperger etiketten på. Så er det ude af vores hænder, det er ikke os der fejler. Nææ nej det er simpelthen barnet der er defekt…..Og kan vi ikke bruge ressourcer på at skabe et værdigt liv for defekte børn også? Åbenbart ikke!
Der bliver skåret meget i ressourcer der tilføres folkeskolen, ikke kun økonomisk men også udviklingsmæssigt. Børnene lære de samme ting, på stort set samme måde som vi gjorde. Når det viser sig, at vores børn måske ikke er lige så dygtige (indenfor det vi har kategoriseret som normen), udvider vi bare deres skoletid. Giver dem nogle længere arbejdsdage. En 37 timers arbejdsuge og så kommer fritidsinteresse, venner, familie osv ved siden af. Noget vi alle også skal deltage i for at være på den rigtige side af normen. Jeg synes det er umenneskeligt, at give børn en 37 timers skoleuge. Trækker noget mere (af det som ikke virker) ned over deres hoveder. Tænker lige lidt….. Ja da de skal da bare have mere af det der ikke fungere. Hvorfor skulle noget der ikke virker i mindre mængde, virker bedre i større mængde? Sådan ville det da aldrig foregår ude på arbejdsmarkedet…..!
Det hænger slet ikke sammen i mit hoved. Vi flår barndommen ud af vores børn, fordi vi bilder os ind, at de bliver klogere, af at gå mere i skole, men på hvad? Vil de ikke bare køre hurtige trætte i det? Hvor er udviklingen?
I sidste tredjedel af folkeskolen starter udslusningen til ”det virkelige liv”. Nu skal du sørme se at finde ud af, ”hvad du vil være, når du bliver stor !” For når man går i 7. kl. og er godt i gang med at være teenager, så ved du i hvert fald godt, hvad du vil være resten af dit liv !! Du har ingen anelse om, HVEM du er – men du skal satme se at finde ud af, HVAD du vil være. Du SKAL tage en uddannelse – SKAL vide, hvad du vil bruge 3 år af dit liv på, for at forberede dig på, hvad du skal de næste 3- 6 år af dit liv på, så du kan arbejde resten af dit liv, med det du uddanner dig til. Og det er DIT ansvar at vælge det rigtige…….
Og vi forældre har for travlt med jagten på den nye bil og den næste fladskærm, alt det materielle, mens vi ryster på hovedet af den umulige, dovne og utilpassede ungdom. Vi burde i stedet skamme os over, hvad det er for et liv og samfund, vi tilbyder dem, og komme ud af vores magelige selvoptagethed og gøre noget ved det.
En god indikation på at noget for alvor er ved at rutsje fuldstændig fra os er: Danmark har været verdens lykkeligste land – Kun fordi vi alle er på lykkepiller !! Nu er vi faldet fra en 1. plads til en 3. plads… stadig proppet af lykkepiller. Det er hyklerisk, pinligt, til grin og helt hen i vejret. Vi betaler over halvdelen af vores indtægter til SKAT, og lever af lykkepiller. Der er noget der ikke rimer. Hvad skal der til ? Hvor galt skal det gå før det er nok ?
Nina Möger Bengtson har skrevet en tankevækkende historie (linket nedenunder) om at være ung i dag. Hvis en pige, der falder ind i ”normen” oplever det at være ung, som hun her beskriver. Gad vide, hvordan alle vores ”defekte” unge oplever det ? Og der bliver flere og flere af dem, tja hvorfor mon…? Tænke, tænke, tænke.
http://www.information.dk/507688
God weekend 🙂