I starten af et forhold, er det hele lyserødt, forelskelsen dominere alting. Der er mystik, der er uskyld og der er drømme. Efter noget tidbegynder sommerfuglene endelig at falde til ro, i hvert fald i perioder. Man lærer hinandens gode og knap så gode sider at kende, og nogle vil her blive smidt af toget mens andre hænger på og lærer at leve med sin partners mindre gode sider… mener man selv 😛
Man finder ud af at man faktisk holder så meget af sin partner, at man gerne vil have børn med vedkommende. Det alene er nok den største kærlighedserklæring man kan komme med. Ja ja tænk dig der er rent faktisk en der frivilligt har udvalgt mig til at avle på, viderebringe vores gener….. Og nej han var hverken fuld eller dopet.Børn er fantastiske, livet med dem, det er slet ikke til diskussion. Men at sige at det ikke er hårdt at få børn og at det ikke påvirker parforholdet er en løgn (for de fleste). Jeg har ALDRIG mødt en der siger at forholdet er blevet bedre eller er det samme som før efter der er kommet børn. Jeg siger ikke at alle ender i en skilsmisse, der kan minder om 3.verdens krig. Jeg siger blot at man bliver udfordret på kærligheden og sit forhold.
Man vil lide afsavn til sin partner. For når man går fra at være kærester på fuldtid, 100 % ren dyrkelse af hinanden på alle måder 😛 til kun at kunne levere den kvarte (hvis man er heldig) opmærksomhed… Så bliver savnet til frustrationer…. Frustrationer bliver til fjernhed (er det er ord?) og skænderier…. som så kan fører til en splittelse. Den tur igennem mortel har jeg prøvet (frygter flere af den slags).
Jeg forstår godt at et liv, hvor der ikke er mulighed for at give hinanden den opmærksomhed, man både psykisk og fysisk har behov for, kan drive en til vanvid. Jeg ved godt det er en kæmpe udfordring, og en kæmpe opgave at opdrage børn ud fra sin egen holdning på en korrekt opdragelse, men sgu da også sammen med sin partners holdning – en holdning man ikke altid er enig om. Jeg ved af erfaring at ikke alle kan håndtere pludselig ikke at være partnerens 1.prioritet. Kærligheden der engang var et frirum, er blevet til et maskineri der skal få hele virksomheden (familien) til at fungere. Der er ikke altid plads til fleksibilitet og det alene kan drive en ud over kanten. Måske er det en faktore der er med til, at så mange går fra hinanden, når storken har været. Man søger friheden, opmærksomheden, man søger det der engang var.
Når “det tredje hjul” dumper ind, vil det automatisk suger alt kærlighed og opmærksomhed til sig. Man skal sgu være rigtig god til at gemme noget et hemmeligt sted, hvis partneren også skal have noget. Egentlig tror jeg kærligheden har lettere ved at finde vej gennem en sandstorm, som de første år med et barn. Måske er det naturligt nok, at der kommer knas i forholdet efter en baby kommer dumpende. Ikke nok med der kommer et “tredje hjul” i forholdet, så er det sgu også omdrejningspunktet og alt skal tilpasset den….!
Inden man får set sig om så er det parforholdet der er “det tredje hjul”. Når forholdet først er nået ud på et sidespor, kræver det meget at få det tilbage igen. Kræver erkendelse, vilje og så skal der kæmpes 3. verdens krig fra begge parter. Jeg har endda hørt at nogle lave en regel om, at man ikke går fra hinanden i barnets første leveår, allerede inden fødslen.
Jeg tror egentlig bare at man er nød til at ligge alt de pladder-romantiske forestillinger på hylden. At få en baby er ikke lutter lagkage. Man skal til tider anstrenge sig meget for at få kæresteriet til at holde. Måske er man nogle gange nød til at aftale hvornår man skal være romantiske og have sex – Men holder kærligheden til det? Forhåbentlig…. En sandstorm er intet i forhold til den prøvelse kærligheden er på, for at finde vej gennem en babys første leveår. Der skal sgu sluges nogle kameler undervejs og jeg forstår godt at nogle hoppe af den rutchebanetur som det er. Men hæng i, det bliver letter med tiden.
Bare husk personen bag fader- og moder-rollen. Huske hvorfor man egentlig valgte at få børn sammen. Og ikke mindst huske at være kærester, ikke at ungen skal passes hver weekend, det er jo ikke derfor man får børn… Lige rundt om hjørnet, venter mere alenetid, faste rytmer og ja…resten af ens liv!
God aften 🙂
P.S. Ja jeg har allerede to børn, men de er store nu og at få en efternøler med en mand der ikke har børn, er som at være førstegangs fødende igen.