Forfatterarkiv: Eva Masannek

Ismand… Nej, ikke den slags ?

PSX_20160807_191723Hmm… Ham der kølemanden eller ismanden… Hvem er det nu lige det er?

Det vil jeg prøve at svare på her og prøve at give et lille indblik, i ham der som bloggen her, engang imellem omtaler, som ham der den underlige kølemand, der gør ting, som mænd ikke burde…
(Eller som Eva i hvert fald ikke er vant til at mænd gør)  😉

Hvem er han? Altså mig… Kølemanden… Ismanden…
Kært barn har mange navne (skizofrent barn har endnu flere)

Jeg er skam slet ikke så speciel, hvis jeg selv skal sige det.
Jeg er bare en ung herre, på små 30 år… plus 2 år… og 11-ish måneder… 😉

(mere…)

Fuck… 40 uger som rugekasse.

Jeg vralter i bedste andestil hen mod spejlet. Det er på tide at tage nogle billeder af maven, da der er blevet spurgt til det. Jeg poserer i bedste stil foran spejlet med et drømmende og idyllisk udtryk i øjnene….! FUCK det insta- værdig selfie-preggy-billede. Jeg kan jo ikke  en gang komme langt nok væk fra spejlet, så jeg kan se hele min fede, runde væske-proppet krop. Hvordan fanden kan nogen synes det er flot? (mere…)

Fra skruk høne til rugekasse.

Vækkeuret havde ringet for 5 min siden, eller sådan føltes det i hvert fald – Fuck jeg havde sovet lidt for længe, havde nu en smule travlt. Med halv lukket øjne bevægede jeg mig ud på badeværelset, hvor jeg halv nøgen væltede rundt og prøvede på at komme til mig selv. Den ucharmerende frøken (mig) skulle være klar til en ny dag, men det ville kræve et bad. Tiden var bare knap, så det måtte blive til en hurtig trucker-vask i første omgang.

Jeg ser tilfældigt ordentlig på min krop, den havde ændret sig. Mine slatne teposer var blevet større og ømme – var jeg mon gravid? (mere…)

Hvorfor fucker livet med en?

Halløj derude.

ja ja undertegnede lever skam endnu, ukrudt forgår jo ikke let 😉 Det er meget lang tid siden jeg har udgivet noget, måske fordi jeg har haft en skriveblokade eller bare har haft brug for en pause, da der skete så meget i mit virkelig liv. I al den tid jeg har haft bloggen, har det været nemt for mig at skrive om ditten og datten, men den sidste periode har jeg haft svært ved at samle mig selv, mine følelser er svære at rumme. Nogle gange kan ikke jeg holde ud at være i mig selv – det er for hårdt og gør ondt – jeg føler mig “kvalt”…..!

What ever, I am back. (mere…)

Når gamle suppehøns bliver skruk!

Jeg ved det godt at du sikkert synes jeg er bindegal…. Det er jeg måske også lidt. Men når jeg kigger på mine efterhånden store børn og tænker “ikke flere af den slags” så gør det helt ondt indeni. Faktisk har jeg haft det sådan i mange år, sådan helt præcist de sidste 4 år.

Jeg tog for 6 år siden, midt i depressionen og under pres, traf jeg det værste valg man kan tager (situationen taget i betragtning). Jeg sagde ja til at få en flok vejarbejder til at smadre broerne mellem mine indre øer. Ved sgu ikke lige hvorfor, hvad eller hvordan jeg kunne finde på det – en mega kortslutningen i overetagens styrercenter må bære skylden. (mere…)

Krævende, sindslidende eller bare en bitter hausfrau?

Jeg var begyndt at give mig selv high five, fordi jeg har overlevet visse ting. Synes selv jeg var ret velfungerende, med forbehold for de der almindelig småting. Men bedst som jeg troede jeg havde fundet min indre ro, blev jeg sat af på sidesporet igen.

Jeg er lige nu i en periode hvor det er fandens svært at bo i mit hoved – mit selvkritisk jeg er vendt tilbage og jeg sætter alt for høje krav til mig selv. Urealistisk og perfekte krav, der ikke gør en skid andet end at spænde ben for mit selvværd og min livskvalitet. (mere…)

Mænd på frierfødder – en uddød race?

d9e8aa9a2d584940b0a69abfbb95ff22 (2)

Jeg har tidligere nævnt at bloggen ville ændre kurs og det holder jeg fast i. Dagens indlæg er det første af denne slags, så må heller starte med at bringe en:

ADVARSEL – Dette indlæg indeholder klichéer som kan fremkalde voldsomme opkast-fornemmelser 😛

Når det kommer til det der med drømme er jeg nok ikke skid bedre end andre hundyr. Vi drømmer alle om prinsen på den hvide hest. Den perfekte mand udstyret med intakte nosser – her mener jeg, de gammeldags manér, gener, instinkter, kald det hvad du vil, bare det stadig fungere i deres reptilhjerne. Specielt når det kommer til frieri, for det er sgu da manden, der skal blive ramt af akut knæ-smerter, og helst uden at få smidt en masse stikpiller i hovedet og røven først. (mere…)

Handling taler højere end ord!

Idag kommer der en masser vrede  og kompliceret tanker, der bare skal ud af kraniet, inden jeg ender med et kraniebrud, pga tankemylder og min trolden. Jeg er nemlig ret sikker på at kraniebryd ikke ville klæ´ mig 😛

Advarsel: Indlægget er sandsynligvis langt og pisse kedeligt, men jeg lover dig, at der er en vigtig point i det.

Til sagen, hvad er ord? Tja ord er lyde, der kan komme ud af vores madkvaser. Ord kan skrives på et stykke papir. Ord kan “tegnes” med hænderne. De kan komme ud af fingrene, når de rammer tasteturet. Ja ord kan sågar fremstår som små prikke på en jævn overflade. Kort og godt, ord kan være mange ting. (mere…)

Alkohol – din kælling !

Er det overhovedet muligt at have et ordentlig socialt liv i Danmark, hvor alkohol ikke er en integreret del af vores sociale arenaer? Kan man deltage i festligheder uden det er omkring flaskerne? Det enkle og klare svar er JA!

Udtryk som “Hold kæft hvor skal jeg være fuld i aften” spyttes ud af kæften helt naturligt, lige som det er at gå toilet og sende en neger på kanal- rundfart….. Man kan efterhånden ikke en gang tage på kaffebesøg ved de gamle, uden alkohol er en del af det.

Vi kender alle sammen dagen derpå, hvor vi siger “Jeg drikker aldrig igen”. Ligger i sengen/sofaen, total værdiløs og har selvmedlidenhed. Jeg har ikke kun besøg af de gale tømre på over-etagen, jeg har også en Bermuda trekant i kraniet. De ellers festlige ting der er sket aftenen før, ender i Bermuda trekanten – pist væk.  Min bankkonto led også voldsomt under de mørke huller. Hvad fanden er så egentlig pointen i at drikke? (mere…)