Forfatterarkiv: Eva Masannek

Det er lang tid siden, jeg har nærmet mig det grænseoverskridende i et emne. Så det vil jeg prøve at gøre i dag, samtidigt blotter jeg mig fra en anden side end hidtil 😛

“PAUSE!!! Jeg skal ha’ pause…”, hulker jeg så handyret vågner. Jeg havde haft veer i et par timer, og nu var de tiltaget til en ren storm. Den ene ve hamrede ind over den anden uden pause imellem, ren smerte. Brian Nielsen kunne bruge min mave som boksepude 12 gange i streg og jeg ville stadig være i stand til at trække vejret bedre end den fødende hvalros. (mere…)

Jeg har aldrig set mig selv som den helt store drømmer…. Men det skulle der åbenbart ændres på mine gamle dage. Det er så bare ikke de storslåede drømme, som andre der drømmer om at bestige Mount Everest eller vinde en OL medalje. Nææ mine drømme befinder sig lidt mere ved jorden, der er trods alt der vi alle farer rundt som katten efter musen. Altså de små drømme – dem som de fleste nok vil tage for givet. De bidrager nemlig med så meget. Når det kommer til mine drømme, så kan de opdeles i to kategorier – Hvad drømmer jeg rent fagligt og hvad drømmer jeg rent personligt? (mere…)

Jer, der følger troligt med herinde i mit lille univers, ved at, er der noget jeg kan få en over nakken for, så er det når jeg deler MINE holdninger, tanker og følelser, specielt i forholdt til min ex og ikke mindst til hvordan mine børn bør passes og trives bedst. Utroligt egentlig, men sandt er det, desværre…. Men det holder mig nu ikke tilbage, og i dag  er ingen undtagelse.

Det kan uden tvivl være meget forvirrende og hårdt for børn (i alle aldre), når forældrene i vælger at flytter hver til sit. For mine børn var det dog ikke den store omvæltning, da deres far alligevel aldrig var hjemme eller fortog sig noget med dem. Han var chauffør og sov ude til daglig. Weekender og ferie brugte han på sig selv. Sådan følte jeg det ihvertfald. Til gengæld slap børnene (os alle) for den dårlige stemning og skænderierne. (mere…)

Puha det er ved at være længe siden jeg har lagt noget op herinde, det er kun blevet til en masse kladder. Der er ellers noget der fylder en del i min daglig dag, noget der sætter mange tanker, bekymringer og spørgsmål i gang. Jeg er bare ikke klar til at dele det endnu. Noget helt andet der også sætter gang i mit hoved og følelses register, er det sprængfarlige emne – Vores børn og deres trivsel.

Børnene i dag skal blive til noget stort, klare sig godt og bliver superborger, med stor nytteværdi for vores samfund. Ja vi ligger i hård konkurrencen med Kina omkring hvem der klare sig bedst i skolen. Så vi laver lige lidt flere reformer eller justerer og strammer op på dem. Der skal dæleme fyldes ressourcer på de unge, lære flere sprog, mere matematik, mere naturvidenskab, mere samfunds-viden osv. (mere…)

God bag(h)jul derude. Håber i haft en skøn, dejlig og uforglemmelig juleaften sammen med jeres kære. Det har jeg ihvertfald haft. For første gang i rigtig mange år, har det været rigtig jule, ligesom dem jeg husker fra min barndom. Når juleaften slutter 00.01 så starter det latterlige udsalg. Jeg er nok ikke den eneste der får katastrofe lange patter af, at det sekund juleaften slutter, kan samtlige gaver man med stor omhu og kærlig tanker har fundet under julestressen og hårde vindstød, omveksles til cool cash! På magisk vis findes alt lige pludseligt til halv pris, 1 minut over midnat juleaften. Hvad helved sker der?

Samtlige gaver findes på magisk vis til halv pris på fuld hammer, 1 minut over midnat, den 24. december!  Altså hvad helvede sker der? Er det lutter dovenskab, at udsalget ikke starter før juleaften, fordi tanken om byttebesværet langt overstiger lysten til at spare penge? Når gaverne så er købt, pakket ind og givet væk, så må det sgu også være nok! (mere…)

Kan du huske dengang du var lille, og december føltes uendelig? Hver eneste dag sneg sig afsted og føles som et laanngt ondt år? Det kan jeg i ihvertfald. Hver morgen stirrede jeg på kalenderlyset og talt mig frem, otte dage til jul…. Ahhrr hvilken evighed! Hvordan skulle jeg dog nogensinde få tiden til at gå?

Normalt ville jeg sidde og mærke julestressen sitre i min krop, og ønsker jeg rent fysisk havde bare en enkelt indkøbt julegave at klamre mig til den tredje advent. Som regel også for sent ude med kalenderlyset. Ville sidde hver morgen og have enten brændt for meget eller være håbløs bagud, og tænke ” Otte dage til jul”…. Otte dage? Nej vendt så er det reelt kun syv for i dag tæller ikke med”….. “Hvordan skal jeg dog nogensinde nå at få gaver, konfekt, småkager og julestemningen fremtryllet før julaften?” Med andre ord, er det mig der dukker op i nyhederne, som dværgen der lyner afsted og raserer byernes butikker de sidste par dage inden julaften, for at nå alt – nej det var ikke julemandens hjælpe-nisse, men bare mig. Jeg bliver farlig når stressen først sætter ind :-p (mere…)