Blomster, chokolade eller hed sex?

Idag er en af de dage, som bare er blevet revet ud af kalderen. En af de dage hvor det huslige og studie, bliver lagt på hylen til imorgen. Jeg har jo muligheden for det 🙂 En ting der nok aldrig kan blive lagt helt på hylen ved mig, er tankerne. Selv når jeg virkelig ønsker det, vil mit hovedet bare ikke give mig ro. Det er sgu frustrerende, med alle de ligegyldige tanker.

Nå men tilbage til det jeg egentligt ville skrive om i dag. Mange mænd har svært ved at huske bryllupsdage, årsdage, første kys osv. Crap, endnu et tegn på jeg har for mandelige gener, for det er jeg sgu heller ikke god til at huske 😛 Men jeg kan dog huske telefonnummeret, hvis jeg bliver forsinket. Nå men ikke nok med det, så skal vi gud hjælpen også til at huske årets første mærkedag. Kan du gætte hvor vi er på vej hen? Den truer 22 dage fremad…. Jaa nemlig D.14 Feb. Valentinsdag. 

Åh nej, tænker du måske. Valentinsdag venter forude! Så forventer kæresten nok det helt store setup med massage, romantisk middag på en hyggelig (dyr) restaurant, blomster og fyldte chokolader. For det er den dato hvor, bunker af blomster, hjerteformede glimmerkort og chokoladeæsker, som kun bidrager til en udvikling af fedme og sukkersyge, sendes i alle retninger.  Man kan hurtigt kvæles i alle de Valentin-balloner. Bare tanken om at det hele skal pakkes ind i røde hjerter og en forventning om, at man skal invitere kæresten (eller den man ønsker som kæreste) ud på dyre restauranter mm. får mange – måske især mænd – til at stejle. Og jeg kan sgu godt forstå det, for behøver vi nødvendigvis alt det der pjat for at pleje vores kærlighed? 

Jeg fornemmer at enten så er man tilhænger af det eller så hader man hele konceptet med Valentinsdag. Vi kan vist godt blive enig om, at al den aktivitet kan der tjenes mange penge på. Restauranterne har fundet de røde lys frem og en speciel menuer for to, rejsebureauer reklamer med små romantiske rejsemål og så er der alle butikkerne der bugner af hjerter, blomster, chokolade i alle former og farver. Selv datingsidderne benytter denne dato til at fange specielt singler, som ikke har nogen at dele denne dag med.

Nærigrøve her i landet, vil bare siger: “Den der hopper jeg ikke på. Det er bare en kommerciel amerikansk opfindelse med det formål at plukke mig”. Det er så også delvis korrekt. Ja butikkerner har set fra USA og England, hvordan Valentinsdag kan trække masse penge i kassen. Men officielt stammer denne dag slet ikke fra dem. Sankt Valentin, er nemlig navnet der dækker over tre helgener, som alle led en martyr-død. Kilderne er enig om at en af helgenerne, var den romerske præst Valentin. Glaudius mente at soldater ikke måtte gifte eller forlove sig, højst sandsynligt fordi de skulle være kampklar, hvilket et forhold kunne bremse en smule. Valentin brød sig ikke om dette, og giftede glat væk den ene soldat efter den anden. Præsten blev arresteret, fængslet og henrette – halshugget af Glaudius II den 14. februar år 269. Derfor er denne dag blevet dømt til at være kærlighedens officielle dag. Her skulle det være gunstigt både i ord og handling at give udtryk for sin kærlighed enten til sin partner eller den man ønsker som sin partner. Det er nok grunden til man ikke afslører direkt (underskriver et kort med eget navn), hvem det er fra. Lidt ligesom vores tradition med gækkebreve. Kun små hentydninger der kan fører modtageren, frem til hvem afsenderen er.

Men er det i det hele taget nødvendigt med alt det der, for at bevise sin kærlighed? Nææ jeg mener ikke vi behøver en fast mærkedag til sådan noget. Det burde være en natur del af et forhold. Men nu er dagen her, så kan vi lige så godt få det bedste ud af den. Hvis bare navnet Valentinsdag, får nakkehårene til at rejse sig, hvorfor så ikke bare kalde den kærlighedsdag? En hyldest til sin egen kærlighed.