Depression

På vej til at stå på egne ben

Hej.

Nu kommer der ikke en smører om hvor mange måneder der er siden sidst. Vi går til benet i stedet for. Hold kæft hvor har jeg stille mange spørgsmål den sidste tid (måneder), du ved bare sådan for mig selv, ikke højt. Hvad fanden er meningen med livet? Er det bare det her jeg skal? Stå op, lave madpakker, aflevere ungerne, knokle, hente ungerne, handle, lave mad, kæmpe, prøve, fejle, undskylde, æde, sove for så at starte det hele forfra igen? Er det bare det jeg har ventet på og sukket efter? (mere…)

Kort om min sygdom.

Vi kender alle det der med at føle sig tømt for energi, træt og trist, hvor man så siger jeg er depri. Dage hvor det er svært at holde sig igang- en periode hvor alt bare er noget øv. Går det ikke over efter nogle dages ro, måske en uges ferie, så skal man snakke med nogen om det evt lægen. Din læge vil hurtigt kunne bedømme om det evt er almindelig “udkørthed” eller i værste tilfælde sygdom eller depression.
Det er vigtigt at lytte til kroppens signaler og ikke mindst at reagere efter det, helst så hurtigt som muligt. Ikke gør ligesom mig, trække det ud. det bliver kun værre med tiden. Jo længere man komme ud, jo længere tid tager det at komme tilbage igen. (mere…)

Accepten

Når man får diagnosen depressionen, er accepten det sværeste. Sådan var det helt sikkert for mig, tror der er mange der kan nikke genkendende til. At være syg, (og så kan det ikke en gang ses), skulle tage medicin og overveje en del andre behandlingsmuligheder, er et stort skridt i sygdomsforløbet. Når accepten er der, så bliver sygdommen ligesom til en realitet. Men det er lige præcist hvad jeg er, jeg er syg. Det er en realitet, og så er det lige meget hvor hurtigt eller langsomt jeg acceptere det.
(mere…)

Den satans smerte

Den sværeste del ved depression, er nok at finde en måde at fortælle folk om det- at sætte ord på det, og ikke mindst hvilken reaktion kommer der? Vil de kunne forstå det eller er det bare mig der har helt gak gak i skralden? Jeg skammer mig, skammer mig over at jeg fik en depression, skammer mig over at jeg har svigtet alle. Jeg er en fiasko, det er de følelser der præger mig mest de dårlige dage. De dage hvor jeg bare vil være selv, ikke ses med nogen, for jeg er alligevel ikke det værd.

(mere…)

Den sociale begrænsning!

Det er naturligt for alle at deltage i så mange sociale aktiviteter som muligt. At være en del af samfundet, vennekredsen, familien, fritidsaktiviteter mm.
Når man har en depression er det meget svært. Bare sådan en lille ting som at tage ud at handle, kan være meget overvældende for mig. Men værst er det, når det er til fest, familie komsammen eller større begivenheder i det heltaget. Jeg skal hele tiden forholde mig til andre og smalltalke, i stedet for at kunne sidde hjemme hvor ingen ser, høre og bemærker mig.  (mere…)

Vil det nogensinde ændre sig?

I dag vil jeg fortælle om nogle af de tanker der fylder meget hos mig. Nemlig vil det nogensinde ændre sig?
Jeg tænker meget over fremtiden. Jeg har svært ved at forstille mig, hvordan min fremtid ser ud, eller hvordan jeg gerne vil have den bliver. Det hele virker så uoverskueligt, så er nød til at tage små skridt af gangen..
Jeg høre tit “selvfølgelig ændre det sig” og “nu skal du da heller ikke gøre det værre end det er”.  (mere…)

Depression og forhold.

At leve med en depression er svært i sig selv. Derfor er det også oplagt at kærlighed og depression sammen, er en stor kilde til bekymringer og medføre dårlig samvittighed. Det er ikke kun svært for den deprimeret selv men også for de pårørende/kæresten. Ikke noget jeg selv har prøvet, men har hørt det fra andre.
Den magtesløshed de står med, ikke at kunne få lov til at hjælpe den de elsker, er meget hårdt og smertefuld. (mere…)

Netværk er uundværlig

I nutidens samfund er det sidste man vil være til besvær. Det er nok den følelse langt de fleste sidder med – syg eller ej. Jeg har det altid i baghovedet. Jeg vil ikke være til besvær for andre eller samfundet. At bede om hjælp, er en by i Rusland for mig. Alligevel måtte jeg æde mine egne ord, bekymringer og tanker. Jeg havde ikke andre muligheder. Jeg var nød til at bede om hjælp- men det var som at råbe under vand…..  (mere…)

Mit syn på depression

Vi har alle en baggage med os. Skåret ud i pap – så kan man sige det sådan. Vi har alle en kuffert med os. Den kuffert er opbevarings rum for alle vores indtryk, oplevelser osv ja kort sagt alt hvad vi kommer igennem i løbet af livet. På et tidspunkt er den kuffert fuld. I hvert fald hvis man ikke selv i stand til, at få den løbende ryddet op eller tømt. Gør man ikke det, ender det med at man bryder sammen.  (mere…)