Jeg har i dag siddet og surfet på nette, som jeg næsten gør hver dag. Jeg faldt over en video på (se nederst på siden), som virkelig satte gang i noget ved mig. I mange år har det været sådan, at mænd er opdraget til, vold mod kvinder er total forkert. Hvilket sådan set også er rigtigt nok. Vores normer fortæller at partnervold er fuldstændig uacceptabelt, bare antallet af kvindelige krisecentre taler deres eget sprog.
Men hvad med mændene? Mener vi fokusere stort set i alle henseende kun mod mandens vold mod kvinden. Hvilket også kan være meget brutal, dog er det ikke tilfældet hver gang. Det der skræmmer mig, er at rigtig mange, faktisk største delen af kvinder, synes det er i orden at udøve vold mod manden. Men hvad går egentlig under kategorien vold? Her er sundhedstyrelsen svar:
- Psykisk vold – at blive ydmyget, nedgjort, manipuleret, kontrolleret, isoleret, truet, forfulgt
- Fysisk vold – at blive slået, banket, smidt med eller udsat for vold med våben eller andre genstande
- Seksuel vold – at blive tvunget til sex, som kvinden ikke ønsker
- Materiel vold – at få ødelagt eller frataget indbo og personlige ejendele
- Økonomisk vold – at blive nægtet adgang til penge, mad og andre fornødenheder
Vold mod mænd er et tabubelagt emne, men det eksistere, endda i stor stil. Der bliver flere og flere af dem, viser diverse undersøgelser. Men hvor er hjælpen henne? Som kvinde kan du kontakte de offentlige myndigheder og blive henvist til et af landets mange krisecenter. Er du mand skal du selv kontakte et af landets to krisecenter, som findes i henholdvis Horsens og Fredericia. Nåå ja vi har ligestilling i Danmark… Hmm men det gælder vist mest til fordel for kvinderne. Det er desværre ikke kun hvad vold angår, men lad nu det ligge på tænke-hylen indtil videre!
Det er min overbevisning at kvinder udøver lige som meget vold som mænd. Selv krisecenterene rundt i landet meddele, at der er et stigende antal mænd, der ringer og klager over de lever under konens/kærestens tyranni, men hvor skal de gå hen? Jeg tror at der er langt flere mænd derude, end vi regner med, der er ramt af vold fra deres partner. Måske fordi, det er deres natur ikke fortæller om det – de mener måske selv de bliver mindre værd, et knæk på deres maskulinitet…..?
Ikke nok med at mænd skal kæmpe mod fordomme og tabu, så skal de sgu også kæmpe mod det offentlige, som har fokus langt væk fra de voldsramte mænd. Amterne skal f.eks. støtte krisecenter for kvinder, men krisecenter for mænd er ikke berettiget til den samme lovpligtige ydelse. Der køre ofte kampagner “stop vold mod kvinder – bryd tavsheden”. Den finansieres af ligestillingsministeriet i samarbejde med Det Kriminalpræventiv Råd. I det hele taget er det et af de mange initiativer, som beskrives i ligestillings-ministerens handlingsplan, men vold mod mænd er aldrig nævnt. Generelt er mænd sat total på sidespor i ligestillingsdebatten, fordi her tages det udelukket udgangspunkt i kvinden som et offer af en eller anden art. Mændene er den fysiske og psykiske stærke. Sikker en gang lort. Mænd er sgu da også sårebare, men får bare ikke lov til at have problemer og kriser.
Vores politikerne er endda uenige om, hvorvidt mænd i krise er et problem. Hvorfor er det blevet sådan? Hvorfor ses mændene ikke som et menneskelig væsen, på sammen vilkår som kvinder? Undersøgelser viser at hele 35 % af kvinder indrømmer de har udøvet vold mod partneren. Selv den mandelig vold nok er mere personfarlig, så er det stadig et udtryk for en dybt forskruet tilgang til et partnerskab. Især når undersøgelser samtidig viser, at 60-70% kvinder mener det er helt okay at udøve vold mod mænd. Hva fanden er det for noget, er det bare en fordærvet kvindekultur vi lever i? Hvor kvinder begår de samme dårligdomme som mænd, men hvor det åbenbart er acceptabelt, både af kvinderne og offentligheden! Det er sgu da et udtryk for et kønslig og samfundsmæssig problem, som bare vokser og alligevel bliver gemt på hylen i køns-debatten i ligestillingsministeriet.
Tom Behnke (Konservative) “Så længe vi ikke hører fra politikredse, at det er et problem, og vi ikke får nogle tilbagemeldinger fra systemet, så vil vi ikke gøre noget,” siger han. Han mener, det må være mændenes egen hovedpine at finde frem til krisecentrene. “Vi udgiver mange telefonbøger. Det næste er, at vi skal udgive bøger, der fortæller, hvordan man finder rundt i telefonbøgerne. Nej, ansvaret ligger hos den enkelte. Ikke hos folketinget,” mener han.
Vi bliver da nød til at gribe ind tidligt. Jo mere opmærksomhed og fokus der sættes på problemet, etablere flere krisecentrer for mændene, jo mere vished vil der komme. Det er tabu at diskutere mændenes problemer, de skal helst ses som de stærke. Så de ytre sig ikke gerne, til trods for at de også udsættes for vold. Den holdning at det er en falliterklæring for en mand at stå frem skal nedtones, efter min mening. Har kvinderne i for lang tid været omgærdet af et samfundskabt glansbillede, som man ganske enkelt ikke tør/vil pille ved?
Prøv at vende den om. Hvordan ville samfundet reagere hvis 60-70% af alle mænd sagde at det var i orden at udøve vold mod kvinder? Ja lige netop, vi ville have total ramaskrig- et nationalt ramaskrig. Undersøgelserne udtrykker sådan set at kvindesagen har ført en dæmoniserende kampagne mod mænd. Rollefordelingen er helt klar – manden er skurk, mens kvinden er offer. I værste fald kan hun være misforstået……!
Der findes naturligvis voldelige mænd, og dem skal vi tage hånd om. Men når nu så mange undersøgelser viser, at kvinder i stor grad selv er voldsudøver, er det så ikke på tide at udvide fokusset? Kvindernes vold kan i mange tilfælde være lige så grov eller skadende som mænds, hvilket er påvist via psykologiske og sociologiske studier af emnet.
Kvindesagen står stadigvæk for sandheden og fokusset i dagens debat, og det er jo rart. I hvert fald for de 35 % af kvinderne som udøver vold og de 60-70 % som synes det er helt okay, at slå, sparke og psykisk nedgøre sin partner. For alle os andre, både mænd og kvinder, er det helt HUL I HOVEDET….. !
God aften derude 🙂