Jeg blev for et års tid siden konfronteret med HSP – høj sensitiv personlighed. Det var meget befriende. Dels for så er mine tidligere diagnoser ikke længere noget der eksister. Men også fordi jeg har altid følt mig anderledes, været flov, bange, genert, følt skam. Frustreret over hvorfor jeg ikke reager som andre og altid trak mig fra fællesskaber.
Nu forstår jeg mig selv meget bedre. Hvorfor jeg reagere som jeg gør. Hvorfor jeg ikke kan udholde det samme stress niveau som andre. Jeg har fået svar på hvorfor jeg oplever verden mere intenst og bliver hurtigt mættet. Det faldt alt sammen på plads med min oplevelse af angst – hvornår og hvordan den viser sig, og i forholdt til om jeg står ved mig selv eller ej. Den har lært mig vigtigheden af, at sætte grænser, ikke kun overfor mig selv men også for andre.Andre oplever mig som skrøbelige og besværlige. For når man har et nervesystem, der hvert minut, time, døgnet rundt, tager lagerhaller fulde af informationer ind og bearbejder dem dybere end andre, er det svært ikke at blive overvældet af verden. For de fleste mennesker kan verden bare komme an. De klarer f.eks busturen uden problemer. Herregud, det var jo bare en bustur, ikke? Nej ikke for mig. Alle informationer, som lugten af det våde tøj, følelsen af regndråberne der langsomt trænger ind under tøjet, lyden af barnet der skriger, og følelsen af bussen der krænger. Også de mere mentale eller følelsesmæssige, som konflikten mellem de to passagerer, der vil have den samme plads, fortvivlelsen hos den mor, hvis barn græder eller glæden hos de to fnisende teenagepiger, går lige ind i sjælen.
Jeg har fået at vide, at jeg kan sidde helt musestille og nærmest syde af tanker. “Man kan jo ligefrem høre din hjerne arbejde” som de siger. Jeg er en evig arbejdende processorer, hvilket stille store krav til nedkølings-systemet, hvis min indre computer ikke skal brænde sammen. Derfor er det vigtig at jeg har mine daglige åndehuller, som består af at se en tv serie, høre musik, læse bøger eller skrive her på bloggen dog uden uro/støj omkring mig. Hurra for opfindelsen af høretelefoner, for det kan være noget af en udfordring, når der også skal være plads til børnene og deres udfoldelser.
De ting, der belaster mig mest:
- Jeg er meget følsom over for lys og lyde. Folk der klikker gentagende med en kuglepen. Høje lyde, og lyden af en ambulance, skære sig som en laserkanon gennem mit hoved.
- Mine sanser er skærpet i forhold til andre. Jeg opfanger tit dufte og lyde som andre ikke gør. Hvilket gør at jeg ofte er belastet af indtryk som jeg rent faktisk ikke kan bruge til noget.
- Større forsamlinger, fester, familie-komsammen og nytårsaften er mere som en borgerkrig, end det er sjov og ballade. Der sker så meget, er så mange påvirkninger, at det dræner mig for energi i løbet af et par timer,
- Har en lav smertetærskel, ikke kun over for mig selv, men kan også mærke andres smerte (næsten fysisk), når jeg ser eller hører om den.
- Jeg kan have svært ved at rumme alle de forfærdelige ting, der sker ude i verden. Misbrugte børn/dyr, jordskælvofre, soldater-dødsfald osv ryger lige ind på lystavlen og bliver der. Jeg føler, at jeg er de børn, ofre, det går udover.
- Hader tøj, der kradser og er for småt (altså virkelig hader – som må bare have det af!)
- Jeg kan i høj grad leve mig ind i, andre menneskers følser, oplevelser og tanker. Denne evne giver mig på den ene side mulighed for dyb kontakt. På den anden side har jeg svært ved at finde ud af, hvor jeg selv starter og stopper. Det kan være svært at finde ud af, hvor jeg egentlig selv står, hvad jeg mener og hvilke følelser og tanker, der er mine og hvilke der er andres.
- Har en udpræget retfærdighedsans. Ting skal gå ordentligt for sig. Hader snyd og egoistiske strategier, der ødelægger noget andre, for at tilgodese enkelte. Sladder og mobning påvirker mig dybt, også når den går ud over andre. Jeg føler mig ansvarlig for at få det stoppet, men ved ikke altid hvordan. Det frustrerer mig meget.
- Har det svært med konkurrencer, lege og spil, hvor det gælder om at vinde. Dels fordi jeg selv er bange for at tabe, dels fordi jeg ikke bryder mig om, når andre gør det.
- Jeg knytter mig dybt. Alle mine forhold betyder meget for mig. Jeg glædes over dem og sørger voldsomt, når de går i stykker. Mine stærke bånd er ikke bare til andre mennesker, men også til dyr, ting og steder.
- Jeg bliver ofte overvældet af mine egne følelser. Jeg kan bliver meget ked af det, over en uhensigtsmæssigt bemærkning. Omvendt ekstremt glad/rørt over en en sød sms. Pendulet svinger meget og det er ukontrollerbart. Det giver meget gråd men også grin i mit liv.
- Jeg har meget svært ved at slippe følelserne igen. En lille konflikt i skolen, en enkelt kritisk bemærkning, folk der snerre, rammer med 7 tommer søm- bliver ved med at nage og nage. Jeg ved burde give slip, men kan bare ikke.
At kunne fornemme, opleve og sanse mere og dybere end andre, kan være en fordel: Når jeg er den, mine venner kan komme til, uanset om det er for at dele de største opture eller om de er nede og sluge forurenet grundvand og trænger til en redningskrans. Når jeg opdrager børn med empati og fornemmelse for, hvad de har brug for lige præcis nu. Eller når jeg er den mest omsorgsfulde kæreste (ja det sker).
Sensitivitet er ikke et problem under de rette betingelser. Under de forkerte betingelser derimod, kan det være en stor belastning. Det betyder, at det er i mødet mellem den sensitive og omverden, udfordringen ligger. Det er kun mig der kan definere hvilke vilkår, der skal være til stede så jeg kan fungere. Det gælder om at mærke hvilke stimuli der vælter læsset og hvilke der giver velvære og balance.
Vigtigst af alt, så gælder det om at vælge sine omgivelser med omhu- møde mennesker og have venskaber, der bygger en op, i stedet for at dræne en for energi. Det slider bare på ens sensitivitet, og ender i en depression og angst. Udfordringen er bare, at forståelsen fra andre oftest ikke eksistere, så man hurtig lader sig presset til noget der vælter læsset.
Jeg drømmer tit om at blive mindre sensitiv og mere robust – så de tanker som: Jeg er sart, hysterisk, bange, for langsom, for svag, for nem at hyle ud af den, for følsom, for overreagerende – fortsæt selv, er væk. Vil gerne undgå at blive det sure, indelukket og irritabel monster fordi indtrykkende fylder for meget…But that`s not going to happen…
God aften 🙂