En længere periode plaget af sygdom blev afsluttet med en meget blæsende og våd weekend. Stormen Egon fik os til at blive indedøre og holde en total hygge weekend som alligevel ikke helt så godt. Et barnedåb blev aflyst aften før og lørdagaften endte med en tur på skadestuen med lille manden.
Nå men den lange stille tid, har sat mange tanker i gang ved mig. Jeg kan og vil heller ikke rippe op i dem alle herinde, i hvert fald ikke på en gang 😛 Igår læste jeg en artikel i Ekstra bladet. Den artikel omkring den unge pige var vendt hjem til familien igen efter 37 dages “under jorden”. For mig var det en positiv ting, endelig en historie der endte positivt. Indtil jeg begyndte at læse alle de kommentar der var kommet på artiklen. Jeg sad virkelig og krummer tæer over det, blev gal og en smule såret på familiens og pigens vejne. Hvad fanden sker der for mennesker idag?
De sad og skrev møgunge, hun skulle sgu straffes, opdrag dog jeres børn ordentligt, forkælet møgunge osv. De skrev blandt andet også, at det skulle have store konsekvenser for møgungen, da der var blevet brugt rigtig mange penge og ressourcer på at finde hende. Helt ærligt er vi sunket så dybt at menneske (liv) skal opgøres i penge og ressourcer? Spørger du mig, kan ikke alt i verden gøres op i penge, og menneskeliv er helt bestemt en af dem.
Ikke nok med det, så var der også nogle der rasede over at familien ikke ville udtale sig yderligere på nuværende tidspunkt. De fortalte ikke hvor pigen havde været eller hvorfor hun forsvandt hjemmefra. De ville have svar på det, især når hun havde været efterlyst, udsat familie for bekymring og sorg. Fået lille Danmark vendt på hovedet for at finde hende. Og hvad så tænker jeg…. Hvad fanden rager det mig eller andre (som ikke kender hende) hvad grunden er og hvor hun har været? Hvorfor kan folk ikke bare være glade over at det for en gangs skyld endte lykkeligt, og så passe deres eget liv eller skulle jeg skrive mangel på indhold i deres liv……?
Folk har sgu så travlt med at dømme andre, helt uden at vide baggrunden til det. Tit og ofte høres der kun en side af historien og så skal der stemples og dømmes, helst på den hårde måde med det samme. Siden hvornår kan man dømme udfra coveret? Der findes altid flere sider af en sag. Og hvem siger den ene side man høre om, er det rigtige? Jeg mener medierne taler jo heller ikke altid sandt… Det bliver tit overdramatiseret – En fjer bliver som sagt til ti høns…!
Alle de, i min verden, dumme kommentar, viser jo bare at folk ikke har en skid forståelse for hvad de unge (og andre) rent faktisk går igennem nu til dags, og slet ikke på psykiske lidelser. Pigen er psykisk syg (anoreksi). Rigtig mange går bare udfra at det er noget der kun handle om mad og dårlig forhold til forældrene. Men der tager de grueligt fejl. Det har intet med mad at gøre og skyldes sgu ikke forældrene, eller mangel på noget fra dem. Fair nok at man ikke ved noget om det. Alle kan jo ikke rende rundt med den samme viden om alt. Men så skal de sgu holde deres kæft, når de ikke ved hvad det drejer sig om. Hvad det betyder for pigen, familien og hele deres liv. Man kan da ikke dømme, udtale sig om noget man ikke ved en skid om.
Ja pigen har gjort noget forkert, og det skal hun da også have at vide. Men det hjælper ikke at nedgøre hende, svine hende til og komme med andre negative kommentar. Det skal gøres på en hensigtsmæssig måde, med professionel hjælp, så det gavne hende i stedet for at skade hende mere. Pigen er i forvejen helt sikkert fyldt med skam, angst, fortvivlelse, dårligt selvværd/ selvtillid. Så gør det dog endelig bare værre for hende, fyld hende med endnu mere af alt det lort. Det vil da kun skubbe hende tættere på afgrunden. Sådan ser jeg på det. Og hvorfor? Fordi jeg selv har været der.
Er der nogensinde nogen der har prøvet at tænke på at vores samfund kan bære en del af skylden? Jeg mener nu til dags, skal alle helst være en del af alt- et stort fællesskab. Vi skal deltage i alt der røre sig i samfundet, være en del af alle andre. Der er så mange muligheder og valg der skal træffes, der kan forstyrer/forvirre et hvert normalt menneske. Alt skal måles, vejes og sammenlignes, at man hurtigt vil føle sig forkert, uden for fællesskabet, hvis man ikke lige ligger præcis der, hvor det ønskes af andre. Det sætter da et hvert menneske i konflikt med sig selv. Alle mennesker er som bekendt forskellige, skruet sammen på forskellige måde, både fysisk og mentalt. Bliver måske påvirket af forskellige ting, miljøer, omgivelser osv hvilket medfører forskellige reaktioner. Ikke alle er lige psykiske stærke, det kan der være forskellige årsager til. Men hvor er accepten henne? Hvorfor er det så svært at acceptere forskelligheden, og fokusere på menneskers gode sider, de gode ressourcer? Er det en konsekvens af at vores samfund, skal måle, veje og sammenligne alt og helst med resten af den store verden?
Jeg nægter at lade mig styre af andre, skulle jeg det, var jeg nok udstyret med en fjernbetjening. Men det bliver vi mennesker vel også i fremtiden…..! Lidt stof til eftertanke, Når du dømmer andre, definerer du ikke dem, men mest dig selv…..
Beklager dette sure opstød, men hold kæft det gjorde godt at komme af med det. Jeg vil nu fokusere på resten af ugen med de positive briller, som bla. vil bestå af samtale med min fotograf ang. mit kommende photoshoot. Fuck jeg glæder mig til at prøve det, er sikker på vi får det hammer sjovt 🙂
I må alle have en god aften, og pas nu på hinanden derude 🙂
Pøj pøj med dit Photoshoot
giver dig atter engang ret i hvad du skriver. Håber du vil få det sjovt med Photoshoot . Mvh. Dorthe