Hvornår har du sidst følt den? Altså smerten…. Her mener jeg ikke den hvor du slår en tå og efterfølgende råbe og forbander den livløs genstand som var skyld i det. Heller ikke den slags, der kommer fra, at lave en form for fysisk aktivitet, hvor dit sind er vekslende mellem “Jeg kan, jeg kan, kan jeg …” og “Guds moder, hvorfor fanden besluttede jeg at gøre dette? “Jeg tale heller ikke om den form for smerte, som du føler i slutningen af en dårlig dag, eller når du er syg. Nej, ingen af disse smerter. Men den mere permanente smerte, der kommer når kærligheden viser sig.
En af de ting jeg har lært ved at kende flere sygeplejesker er, at smerte er kroppens måde at fortælle dig, der er nogle underliggende skader, der hvor det mærkes. Det er en forsvarsmekanisme mod ødelæggelse men også en helingsproces. Gennem de sidste par ugers tanker og følelser har jeg prøvet at vende det, så det også kan gælder kærligheden og livet generelt.
Min smerte vil ikke være som andres. Det hvad jeg føler og tåler, kan være det rene tortur for andre. Jeg kan ikke føle deres smerte og de kan ikke føle min. Vi har alle hver vores grunde til smerten. Smerten kan være eller ikke være ligegyldig, alt efter om jeg vælger at skjule den eller ej. Men selvom jeg skjuler den for andre, vil den altid være der. Jeg er ikke sikker på om den vil slutte. Den smerte – når jeg går i seng, desperat efter søvn, bare for at slippe den et par timer. Men selv i søvne hjemsøger den mig, mine drømme som er meget livagtige. Det tøj jeg tager på om morgen, vil være besat af smerten og følger mig, hvor jeg går hen og hvad jeg laver. Den smerte der ikke forsvinder. Den smerte jeg blev til….
Men det værste er, at ingen kan se den. For andre vil jeg have det fint. Jeg undertrykte den, men for hvert øjeblik jeg var alene, hånede den mig. Nogle gange græd jeg, nogle gange var jeg “stærk”, men for det meste spekulerede jeg….Hvordan og hvornår forsvinder den? Det kan man da ikke sætte i forholdt til kærlighed. mener du sikkert. Ihvertfald ikke hvis det er lykkeligt. Jo det kan man faktisk, for ligesom livet, gør kærligheden også ondt og ikke kun når det er dårligt. Der findes efter min mening to former for smerter på det punkt. Kunsten er at kende forskel på dem og reagere efter det.
Hvis du kan elske en, trods det medfølger en smerte, burde kærligheden være ægte. Trods denne smerte, vil personen gøre dig til en bedre person. Det vil gøre ondt, men du vil vokse gennem smerten. Du vil lære hvad der virker for dig og hvad der vil ødelægge dig. Du beskæftiger dig med smerten og du vil derfor blive bedre til at håndtere den. Når en person, du er hengiven til, ture ud af dit liv, er de ikke besværet værd- at gå igennem denne smerten. Giv ikke denne smerte opmærksomhed fordi det, du fokuserer på vil bare vokser.
Den har en måde at vise dig, hvor meget du elsker nogen. Men det kan også være at fortælle dig, at nogen ikke er rigtig for dig, og du er nødt til at lade dem gå. Det vil gøre ondt lige meget hvad, men du er nødt til at kende forskellen. Og endnu vigtigere, at kender dit værd. Hvis de ikke kan klare dig på dit værste, fortjener dit ikke dig når du er bedst. Der er en grund til vi har disser følelser, nogle virker måske meningsløse til tider, men de er en del af helingsproces og læreproces. Hvis du ikke lære at give slip vil dine sår aldrig hele ordentlig. At holde på den, skjule den, er bare spild af tid og energi. Jo før du giver slip, jo før vil sårene hele.
Smerten ødelægger dig faktisk ikke. Den peger dig i den rigtige retning. Peger dig hen mod det der virkelig betyder noget for dig, noget der skal ændres eller noget der skal fjernes. Hvis du prøver på at dræbe smerten, vil du kun ødelægge dig selv og det der gør ondt, altså forværre hele situationen. Du vil heller ikke kunne vænne dig til den. Du bliver nød til at indse, at der er vigtigere ting at arbejde på som vil dvæle den, nemlig kærligheden. Kun dig kan føle smerten og dine følelser. Hold ikke igen, lad den i stedet for guide dig i mål.
Lad den ikke forandre eller styre dig. Den er kun midlertidig, kærligheden på den anden side er en konstant beslutning. Ja der vil være smerte forbundet, men at vide at din kærlighed kun kan vokse og blive stærkere giver en uforklarlig fred… Derfor er du nød til at fokusere på at elske ham/hende og dig selv. Det er okay at græde, men giv ikke op fordi det gør ondt. Kærligheden er mere værd end den smerte du går igennem.
Kærlighed gør livet lettere og meningsfuld, men smerten bremser det og holder dig tilbage. Du kan nemt elske nogen, når du er glad. Men når lorten vælter dig, vil kun en der er smerten værd, kunne få dig til at glemme hvorfor det gør ondt og du vil blive mindet om hvorfor du elsker denne person så meget. At vide hvad det virkelig vil sige at elske en – finde en der er smerten værd og elske ham/hende, så tvivl ikke et split-sekund, stop ikke med at elske, giv ikke op, dyrk den i stedet for og smerten vil blive kvalt.
Husk alle mennesker er værd at elske, men kun nogle er den form for smerte værd…!
God aften 🙂