Hvorfor bliver mennesker gift? Det spørgsmål har jeg tænkt meget over den sidste tid. Det er jo ikke nogen hemmelighed at rigtig mange bliver skilt igen, endda efter meget kort tid. Nu når skilsmissetallet er steget så meget, er det meget nærliggende at stille spørgsmålet “hvorfor bliver man i grunden gift”? Det kan da umuligt være kærligheden der er den største byggesten for et ægteskab længere.
I bund og grund tror jeg faktisk ikke på den eneste ene, konceptet er for usandsynligt. Der er mindst 1000 “Den eneste ene”-der derude og det er kun et spørgsmål om, hvilket tidspunkt i dit liv du møder dem. Nogle gange er du helt parat til det, og han er måske ikke. Eller du kan måske kun se de hawaiiblomster der er på hans skjorte. Men er begge på rette sted i livet, vil forelskelsen blomstre. Det betyder dog ikke at de resterende 999 “eneste enere” ikke længere findes. Det gør de, og du vil møde nogle af dem gennem livet, bare under andre omstændigheder. Om du så vælger at ignorer dem og blive ved ham/hende du har (gift eller ej) er så dit valg. Forelskelse vare ikke evigt, og du bliver nød til at indstille dig på at den skal erstattes med noget andet. Det er her den rigtige kærlighed kommer frem. Forelskelsen dæmpes, hver dagen indtræder og nu skal erstatningen som f.eks venskab, god kommunikation og sex skal tager over, dog i afvekslende perioder. At flere og flere bliver skilt og gift igen og igen, beviser jo bare for mig, at der ikke findes kun en eneste ene……
Mon det er i den periode det går galt for mange? Jeg tror at alt for mange (Inkl. mig selv) har alt for let ved at give op her. Det er mange andre fisk i havet, chancen for at kunne klare sig selv er betydelig større nu end den var for bare 50 år siden. Men kan man bare skubbe lidt af skylden på samfundets udviklingen? Det er vist et holdnings spørgsmål. Men alligevel noget der er værd at tænke over. For bare 50 år siden, var kvinder mere afhængig af mændenes indtægt. Der var faste normer og traditioner man fuldt, om man så ville eller ej, det var bare en pligt. Skilsmisse var bestemt ikke noget man gjorde, i hvert fald ikke uden det medfødte store konsekvenser.
I takt med årene gik, udviklede samfundet sig drastisk. Kvinderne blev mere ligestillet og indtog arbejdsmarkedet. De er nu ikke længere afhængig af mandens indkomst. Statetikkerne viser faktisk, at der er flest kvinder der søger skilsmisse. Så kan man da ikke lade vær med at trække en sammenhæng. Førhen var ægteskab mere et arbejdsfællesskab, med stor afhængighed af hinanden, hvor det i dag er mere bygget op på det følelsesmæssige og seksualitet. Derfor tror jeg det er blevet alt for let, bare at smide det hele væk, når hverdagen bliver for svær. Hvis det følelsesmæssige eller sexen træder i baggrunden, så fanger man da bare en ny fisk, og dyrker det med. I stedet for at tage pagten alvorlig, og gøre noget for at ændre det.
Det er helt sikkert nogen, der har prøvet at gøre alt, men intet virker. Så er der jo kun en vej vist- skilsmisse. Men helt ærlig, er bryllupper og ægteskab ikke bare blevet til noget der hænger sammen med tryghed- impuls reaktion på grund af forelskelsen eller af Juritiske grunde?
Det at står foran et alter med en ved sin side og svarer ja til, at dele resten af livet sammen- at elske noget højt så alle kan høre det, forpligter i en grad som intet andet gør. Det bliver da ikke større, men derfor skal de beskidte sokker og underbukser stadig vaskes. Man tilkendegiver på en måde at det her er alvor. Sådan var det før i tiden, men nu til dags er bryllup blevet til en stor manifestation af en stor illusion om den store kærlighed, hvor mange glemmer de reelle byggesten til kærligheden. I hvert fald hvis du spørger mig.
Ægteskab kræver arbejde og vedligeholdelse, gennem hele livet. Det er noget man skal være indstillet på inden man går indtil det. Hvis der er børn i et ægteskab kræver det noget mere vedligeholdelse af parforholdet, den part havde jeg ikke lige taget højde for. Da min daværende mand så gjorde oprør (måske på en forkert måde), så jeg det som et tegn på forholdet var ødelagt. Ja jeg fuldt statetikkerne og tog den nemme løsning – jeg smed det hele i afløbet og flyttede…..
Hvordan kan man så være sikker? Tja det kan jeg ikke givet et konkret svar på. Nogle følelser hverken kan eller skal beskrives. De skal opleves!!!
Hvis man er i tvivl, synes jeg man skal gøre op med sig selv, hvad det helt præcist er man er i tvivl om og så tage stilling derfra. Ægteskab er en “alvorlig” ting, men med den rigtige kan det også blive himmelsk. (Jeg kunne nu godt undvære de sure sokker og underbukser 😉 ). Ægteskab skal ikke bare være en manifestation eller af Juritiske grunde. Det skal være gennem tænkt, og man skal være indstillet på at der kommer skiftende perioder. Det vil give udfordringer og arbejde. Men sådan er livet hele vejen igennem, og man kan ikke blive ved med at springe over hvor gærdet er lavest……!
Hvad er din mening om ægteskab? Den stigende skilsmisse, er det et tegn på af folk er for overfladisk og giver for hurtigt op?
Godt indlæg. Ja nogen giver for hurtigt op, nogen bliver gift af de forkerte grunde -såsom at det er sidste udvej/forsøg inden de går fra hinanden.
Min meninge er at kommunikationen fuldstændig fejler i mange ægteskaber. Kvinder i dag er alt for selvstændige og egoistiske. Og hvis det går som de vil have det – præcis som de vil have det, Ingen kompromiser – Ja så skrider hun bare med børnene for hun kan da sagtens klare sig selv. Manden bliver fuldstændig undermineret som MAND i mange forhold i dag – netop fordi kvinden tænker og udstråler at de sagtens kan klare sig selv. Mandens urinstinkter bliver undertrykte og vi ender med frustrerede mænd som kan finde på at slå børnene ihjel fordi kun på den måde vil kvinden blive ramt.
Ja ægteskab er svært og nogen gange skal man kæmpe lidt. Men efter 17.5 års samliv – heraf 8 år som ægtefolk er det det bedste jeg ved.
Hej Anita
Vil gerne starte med at sige mange tak for din tilbage melding. Det betyder meget for mig.
Jeg kan kun give dig ret i det du skriver. Jeg mener også at en del kvinder er blevet meget egoistisk. Med den kultur vi lever i nu, hvor der er fokus på individet og økonomisk selvstændighed, kan det næsten ikke blive anderledes.
Mændene bliver efterhånden kun brugt som sæddonor. Det kan jo ses ud fra alle de selvvalgte singlemødre, som er et produkt af den individualisering vi har set gennem de sidste 50 år. Vi skal realisere os selv og være uafhængige. Hvis forholdet ikke er perfekt, så slutter vi det bare.
Men hvad med de stakkels mænd, der sidder tilbage i stuerne, helt uforstående. De bliver ikke hørt eller set. De skal bare arbejde hårdere og betale ved kasse et, for det er jo også kvinderne som har de største økonomiske fordele. Her tænker jeg på ekstraordinært børnebidrag, hustrubidrag, beløber for svig og smerte under graviditet, fødsel osv. Hvad fanden er det for noget lort. De har da selv valgt at blive gravid, og så kan de oveni købet tjene på det, når manden er smidt ud. Samtidig skal de fleste mænd endda kæmpe for at få bare en smule tid sammen med deres eget afkom. Jeg brækker mig sgu over det system og den helt urimelige kurs udviklingen har lige nu.
Helt ærligt, er kvinder virkelig sunket så dybt, og blevet så egoistisk, at en mand bare er noget man skal stampe på, især når han ligger ned….
Og så kan kvinder ikke forstå hvorfor mændene kan finde på at gøre dramatiske ting (heller ikke en løsning) men vrede og frustation, kan få det til at slå klik for selv den bedste.
Jeg glæder mig over at du/i har formået at holde det gode forhold, respekt 🙂
Knus Eva
min kommentar er desværre væk. Super gode ting du skriver om. Men Eva får du ikke selv børnebidrag??
Men du godkender jo nok kun svar der er gode. Mangler lidt i det du skriver, at du også kan se alle de fejl du har lavet/laver ingen er fejlfrie. Du skyder mange pile i luften og mange af dem er jo fejl du har lavet. Du dømmer jo selv folk dolker folk og taler om folk. Alle taler men mærkeligt at der ALTID er ballade ang dig når du jo ikke “ejer nogle ” de må bare ikke tale med andre for dig.. men stadig gode historier du skriver men lige et spørgsmål. Hvorfor lægge dit liv op som en stor løgn? Intrassant læsen, men mangler ærligheden imellem linierne
Generelt godkender jeg alt, bare ikke spam og dem der vil være anonyme. Hvis du læser og tolkere min blog, så vil du også kunne se at jeg netop belyser alle de fejl jeg har lavet. Det er mine fejl der kommer i lyset. Hvad jeg lavede af fejl for 2 år siden, mine tanker og følser fra den gang. Jeg har selv været gennem en stor udvikling og ser meget anderledes på det hele nu. Jeg dolker ikke nogen, jeg nævner ikke nogen navne, og har ingen fået tilladelse af personerne til at skrive om de forskellige ting. Jeg fortæller kun hvordan det føltes på mig, og det er der ikke noget forkert i. Hovedsagen er at jeg er blevet klogere, ser anderledes på det nu. Du kan ikke udtale dig om mit liv eller om det bliver opstillet som en løgn. Du kender ikke til noget som helst omkring mig, kun den brøkdel som du hører fra andre. Lige så vel som jeg kun ved en brøkdel om dig. Lige netop ærligheden er tilstede i stor stil i mine indlæg, kan du ikke se den, er det nok fordi du er for snævre synet og kun kan finde fejl os andre. Ja alle laver fejl også mig, men jeg har lært af mine. Lige netop det der er pointen med min blog. Min blog er offentlig og frivillig læsning. Hvis jeg er så stort et problem for dig, forstår jeg ikke du gider at læse og bekymre dig om den.
Hej
Din kommentar blev ikke væk, men vil ikke kunne ses offentligt, før den er blevet godkendt 🙂
Jo jeg modtager alm. børnebidrag. Når man vælger at få børn, er man vel to om det. Så er man også to om udgifterne. Når man så går fra hinanden vil den ene part står selv med det hele, men børnene er jo stadig en far. Han ser dem forhåbentlig, og deltager stadig i deres liv. Det koster jo også noget, om det så bliver betalt gennem børnebidrag eller indbyrdes er sådan set lige meget. Men det er mere eller mindre end pligt man påtager sig i det man skriver under på faderskabet. Men nu henviser jeg til alt det ekstra kvinder har mulighed for at søge som, ekstraordinært pga indkomst, svie og smerte, hustrubidrag osv. Det er jeg ikke bryder mig om. Kvinder har derfor tit og ofte lettere ved at få flere økonomisk rettigheder. Selvfølgelig er der også andre ting der spiller en rolle. Men det er en helt anden sag, som ikke har noget med dette indlæg at gøre, da det handler om synspunkter til hvorfor bryllupper ikke anses for noget særligt, i forholdt til hvordan man så på det for bare 50 år siden.
Hvad jeg selv gjorde for 1 1/2 år siden, behøver at være sådan jeg ser på det nu. Man udvikler sig med tiden, i takt med det KAN holdninger også ændres 🙂
Venlig hilsen Eva
Som jeg skriver syntes jeg det lyder godt det hele. Og er da glad for at høre om din udvikling. Jeg tager ikke det du skriver for negativt men tænker bare hvordan du kan udvikle dig så hurtigt?? Men stadig god blok og interessant læsning. Med venlig hilsen Dorthe Jensen
Hurtigt kan jeg ikke lige se det er. Det er en udvikling jeg har været igennem de sidste 3 år, og er bestemt ikke færdig endnu.
Det startede jo allerede inden jeg blev separeret. Da var jeg desværre bare ikke nået så langt, og var stadig meget snævresynet. Tog alt til mig på den forkerte og den negative måde. Den process/udvikling er langt fra færdig, men jeg er nået er godt stykke hen af vejen.
Venlig hilsen Eva
Kort fortalt, så er bloggen skrevet ud fra mine tanker, følelser og erfaringer. Som f.eks. Det du nævner med at eje hinanden. Jeg ville jo ikke kunne kommer med nogle konsekvenser omkring det hvis jeg ikke selv havde prøvet det på egen krop. Derfor er bloggen fuldt ud ærlig og belyser mine egne fejl undervejs. Hånd på hjertet så kender vi faktisk ikke hinanden, men har dømt hinanden ud fra hvad andre har sagt. Men der er altid to sider af en sag, men folk forsvare altid ens egen sag og ser kun tingene fra egen synsvinkel. Det fordrejer ofte virkeligheden. En fjer bliver til fem høns, et ordsprog der passer rigtig godt til virkeligheden.
Var bare lige en lille indskydelse jeg skulle have ud 😉
Vh Eva
God side du har Eva men lige til dette indlæg får du ikke selv børnepenge ved din x-mand??