Følelsesvampyrer!

Uha uha hvad er det nu for noget? Sådan en kender jeg da ikke til, tænker du nok nu. Men det vil jeg næsten garantere, at du gør. Jeg er først selv blevet gjort opmærksom på det efter en rigtig god og lang samtale i fredags, med den eneste kvinde der virkelig formår at komme helt derind hvor det virkelig batter. 

Nå hvad er en følelsesvampyr så? Det er de slags mennesker, der efterlader dig total drænet for følelser og energi. Ligesom en vampyr sætter de tænderne i dig, suger alt fysisk og psykisk energi ud af dig. Efterlader dig fuldstændig udmattet og tomhedfølelsen overvinder. Fuldstændig på linie med de der mytiske, blodsugende væsner der ses på film. Den eneste synlige forskel er hugtænderne, bidemærkerne og blodet.

Disse vampyrer er oftest ikke onde eller grusomme. De er ikke ude på at skade dig på nogen måde, oftest slet ikke bevidst om det. De er slet ikke opmærksom på, hvordan deres adfærd påvirker andre. De er oftest meget charmerende og tiltrækkende. Filmens vampyr, nægter at se sit eget spejlbilled, og det samme er det med følelsesvampyrer. De bryder sig ikke om at se sig selv, og undgår for hver en pris selvransagelse. Dette betyder nemlig at de skal tage ansvar for sig selv og deres adfærd. Det kan/ønsker følelsesvampyren ikke, under nogen omstændigheder at gøre. De fortrækker at fastholde deres selv-indsigt i det ubevidste, derfor forstår de heller ikke den negative påvirker de giver omgivelser. De nægter faktisk at tage ansvar for deres påvirkning og heller ikke, at de lever af andres følelser og energi.

Disse mennesker vil aldrig blive tilfredse, hverken med sig selv eller andre. Alting kunne altid have været bedre, hvis bare du havde været anderledes, handlede/reageret anderledes, var mere som en anden person. Vampyren har ikke nogen egen kerne, de lever simpelthen af dig. Lige meget hvor hårdt du arbejder, gør alt hvad der står i din magt, ville du aldrig kunne tilfredsstille ham/hende. For de nægter at tage ansvar for egne følelser. Men hvorfor skulle han/hun da også gøre det, når du stormer rundt og gør alt for at behage og tilfredsstille ham/hende?! 

Hvis vampyren ikke gør det bevidst, er onde eller grusomme, hvorfor er de så sådan? Da jeg ikke er psykolog eller bare lidt klog, kan jeg ikke give et korrekt svar. Jeg fik kun denne beskrivelse da jeg spurgte. Oftest er det sådan, fordi det er indlært fra barndommen, kan man sige. Vampyren ville nok sige “sådan er det jo bare”, det er sikkert også rigtigt, da det er en adfærd de har tillært pga manglende eller meget lavt selvværd og selvtillid. I den psykologiske verden benævnes de som følelsesmæssigt afhængig. Dog skal man huske at alle et eller andet sted bærer rundt på en indre vampyr. Der er en meget hårfin grænse, så pas meget på med at dømme andre eller dig selv.

En typisk vampyr, vil oftest starte i det små og undskylder i overstrømmende, tårevædet bagefter. De er oftest så overbevisende at det er svært at spotte om det er “krokodilletåre” eller sandt. Vampyrer har voldsomme følelser og har derfor et heftigt temperament. Hvis han/hun har det med at “eksplodere” eller gøre farlige ting – f.eks. køre alt for stærkt på grund af raseri, slå ting I stykker, slås eller true (dig eller andre) så kan du godt regne med, at det kun er et spørgsmål om tid, før det er din tur. Ikke at du får fysisk tæsk og ende på sygehuset. Men psykisk vold er lige så farligt. Blå mærker, sår og brækket legemer heler sgu hurtigere end psyken. Lige meget hvad, vil du få skylden for alt. 

Vampyren bruger sin charme til at tiltrække dig. Så kommer de små tricks, som at beklager sig over andre, deres adfærd, hvor hårdt han/hun har det i forholdet, med kollegaer, familien osv. Hvis du er medfølende, lyttende, kommer med gode råd, måske læser med på sms og hjælper med at besvare dem, spørger ind til noget mm. Yes så har madding båret frugt, du har bidt på krogen og showet kan fortsætte. Rent ud sagt, udnyttes du på det grovest. Du vil sidde tilbage med en følelse af tomhed, være misbrugt og vampyren vil gå derfra fyldt op med energi og glæde. Befinder du dig i et forhold med vampyren, vil du ingen ret længe være vidne til hans/hendes råberi, banden, kaster med ting, ødelægger ting i lutter frustation.

Senere vil vampyren nedgøre dig, kritisere dig, rette på dig, irettesætte dig (også i andres påhør) og give dig fornemmelse af at være overvåget. Dit selvværd vil begynder at krakelere, du vil føle dig på vagt, ubegavet, grim, dum og utilstrækkelig. Hele tiden vil din selvtillid, dit selvværd udhules og være under angreb. For at få fuld kontrol over dig, må vampyren afskære dig for omverden. Dette gøres ved at bilde dig ind, at dine venner behandler dig dårligt, udnytter dig og overser dig, og at de overhovedet ikke forstår at sætte pris på dig i samme grad som vampyren gør. Ethvert fejltrin vil blive afregnet ved kasse et, enten i alles påsyn eller når i kommer hjem, så vil du deltage i en scene eller et følsesudbrud, der varer hele natten. Hvis du er en kvinde og din vampyrpartner ikke kan få dig til at bryde med dine mandlige venner / bekendte, anklager han dem for at lægge an på dig. Og bagefter påstår han, at din bedste veninde lagde an på ham selv. De kvindelige vampyr bruger samme trick. Og når du er isoleret og alene, kan vampyren øge kontrollen med dig.

Mit bedste råd er at bruge fornuften. Forretningsmæssigt siger man at  ”hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det nok løgn.” Det gælder også i et forhold. Vågn op, inden du bliver så overvældet af al den påskønnelse og vampyrens voldsomme hunger efter dig, at du overser en vigtig faktor: det giver ingen mening, at sidde med en du har kendt under en måned og planlægge hele fremtiden, er jo galimatias! Normale, sunde individer har brug for en meget længere proces til at udvikle et kærlighedsforhold, fordi der er så meget på spil. Ikke sagt at det ikke kan være tilfældet. Men sandsynligheden er lille….!

God aften til dig 🙂

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *