Der bliver tit skrevet om den følelsesmæssige indstilling til livet, frem for at lade fornuften styre sit liv. Men er det hele bare så enkelt?- den ene bestemmer over den anden. Jeg vil nu komme med mit bud på det.
Det lyder da flot og godt at man lader kærligheden styre sit liv, selvom det i praktisk er noget opreklameret gøgl. Jamen jeg tænker da med mit hjerte, siger du så. Gu gør du ej, du tænker da med hjernen. At tænke med hjertet er ren metafor. Det er og bliver hjernen vi tænker med, også den der er hovedsæde for vores følelser.
De meget religiøse mennesker mener det er følelserne der bestemmer. De omfatter nemlig kærlighed, empati barmhjertelighed og medlidenhed. Ja det er da smukke egenskaber, men er nu lidt et for romantisk livssyn at have, efter min smag. For følelser er meget andet end det. Følelser er nemlig også vrede, had, misundelse, aggression, angst, fortvivlelse, selv-ynk osv. yah you name it.
Disse følelser er noget der ligger i os alle. Lader vi følelserne råde over os, kommer de mere frem i lyset og det vil give flere psykiske skader, vold, drab, m.m. Er det virkelig den verden vi vil lever i ? Her er det så at fornuften kommer i spil efter min mening. Fornuften fungere som et slags filter. Den forsøger at filtrer de negative følelser fra, ligge en dæmper på dem, så de positive kan få mere frit løb. Man skal dog passe på at fornuften ikke blive for meget påvirket af det ydre. Hele ens omgangskreds, de forskellige sociale fællesskab, ja egentlig hele samfundet er med til at påvirke fornuften, ens tankegang, og ikke mindst ens handling. Det er noget jeg har mærket på egen krop. Det kræver en vis potion “egoisme” og selverkendelse at kunne stå ved ens følelser, og ikke blive påvirket af andres holdning. Tager man for meget imod andres holdning, behov og følelser, vil det få din fornuften til at lægge en dæmper på dine følelserne. Det føre aldrig godt noget med sig i længden, tro mig.
Jeg har før i tiden haft rigtig svært ved at finde ud af det kispusmellem følelser og fornuft. Kan til tider stadig have svært ved det, men tror det er en del af livet- en uundgåelig læringprocesse som fortsætter hele livet. Jeg har altid handlet efter kun mine følelser, ved at tilgode se andre behov, frem for mine egne, selvom min fornuft har sagt noget andet. Men med lidt træning er jeg nu blevet bedre til at lade fornuften vurdere inden jeg handler.
Jeg sammenligner det lidt med en hestevogn. Hesten symbolisere følelserne, kusken er fornuften.
Hesten driver værket og kusken styre. For at man skal nå langt og rimelig problemfrit kræver det at de to ting samarbejder. For uden den ene vil det gå galt.
Sådan som jeg ser det kan man ikke bare sige, jeg er styret af den ene eller det andet. Man kan højst prioritere at man lader den ene påvirker ens handlinger mere end den anden. Men hvad er så bedst? Tja det er nok noget jeg i hvert fald ikke kan svare på. Jeg prøver selv at finde ud af det. Mit bud er at det kommer anpå situationen og er individuelt. Men en ting er helt sikkert, man skal have en god følelse indeni med ens handling, om den så er præget af fornuft eller følelser, spiller sådan set ikke den store rolle, bare man bevare den gode indvendig følelser med sig selv.
Her slutter mit foreløblig bud på fornuft eller følelser. Du må så selv afgøre om dit liv skal være styret alene på følelser, alene på fornuften eller måske en kombination.
God aften.