Nu er det vist på tide vi kommer lidt mere ind på de væsner vi dele planet med. Dem vi bruger så meget tid og tanker på, altid brokker os over, og alligevel kan vi ikke leve uden dem. Jep mændene. Jeg bevæger mig lidt ud på tyndt is nu, og kan godt virke provokerende for nogen. Det er det der er så fedt ved at have en blog. Her kan man komme af med alt hvad der røre sig i en. Folk kan jo bare lade vær med at læse det, hvis det er noget der nager deres byld i røven.
Jeg høre tit mænd siger “kvinder er svære at forstå og finde ud af”. Big news boys, det er i faktisk også. Kvinder bruger vanvittig meget tid på at snakke om mænd, fortolke og analysere hver enkelt lille ting om dem. Hvilket egentlig kan være en fejl. Hvis de forbandet analysende briller blev pakket væk, og fornuften bruges er de ret nemme at aflæse. Jeg er en typisk kvinde, med mange drømme. Ja DRØMME, og det vil de fleste forblive. Jeg holder dem for mig selv, for har sgu lært at ellers er det den direkte vej i døds-fælden. Så vil du ramme mændenes turn off knap, så bare snak om fremtiden med ham på første date. Så er du ret sikker på du får Rabbit (dildo) som ledsager.
Pas på derude. De der player typer, er der en del af – dem der lige præcist ved hvordan de skal fange deres bytte, kneppe hende og så ud af døren. Og man vil høre ikke fra dem igen. Rigtig mange kvinder falder for disse machomænd, også mig. WTF jeg har lært at spotte dem inden fælden klapper, ved hvilket spil de køre og tæmmer mine følelser. Ja jeg kan snakke åbent om sex, lyster osv men derfra og til at sprede ben for den der kommer med et pænt kompliment, er sgu lang vej. Kræver sgu lidt mere for at nedlægge mig.
At være isdronning tiltrække dem bare endnu mere. Jo mere jeg har afvist, jo mere har de bøvlet på, Hvorfor? Er det deres jagt-instinkt der kommer frem? Eller er det fordi at det der er uopnåelig er mest interessant? Vil jeg tættere på dem, så stikker de sgu halen mellem benene og rende væk. Hvis jeg så trækker følehornene til mig igen, vupti så er de klar igen. Jeg forstår sgu ikke det spil. Altså når jeg vil tættere på, så er det da fordi jeg vil lærer dem bedre at kende, noget de ikke er interesseret i, hvorfor så komme tilbage igen, når jeg bakker?
Vel vidende om at jeg nok får nogle over nakken nu, så kommer det alligevel ud. Hvorfor fanden lukker så mange mænd ned for deres følelser? Jeg ved de har dem, men det skal helst ikke bringes på banen. Kan det skyldes at de er bange for at miste kontrollen, blive betegnet som svag fordi de nærmere sig de kvindelige træk? Ikke alle udgiver sig som en “kold skid”. Nogle forstår virkelig at sætte ord på følelserne, er åben omkring alt. Men mine erfaringer siger at det er de færreste der er sådan. Nu når der er så meget fokus på at skulle være ærlig, snakke om alt, hvorfor lukker de så ikke bare at de kun er ude på sex? For det er sgu de færreste player der vil stå ved det. Hvorfor skal de føre kvinden bag lyset, udnytte hendes svage punkter og pisse på følelserne?
Der er så også dem der vil mere end bare sex – dem med en fremtid som indholder mere end bare dem selv. Jeg kan bare ikke få det til at fungere i praksis, forelskelsen forsvinder alt for hurtigt. Eller ikke altid, men jeg føler mig tit kvalt i forholdet og så bakker jeg sgu ud. Der er sgu ikke noget der er værre end at rende rundt med et stykke fluepapir i røven….! Måske jeg har været selvstændig for længe, ingen skal for meget ind på mit territorium. Eller er det fordi, det er dem der kategoriseers som “desperat”. Du ved, dem der bliver forelsket ved første blik, og fremtiden kan ikke komme hurtig nok. Arrrhhh crap lyder vist lidt som en mand nu, så den lader vi ligge….!
Jeg fik en gang at vide, at man kunne ikke være venner med en mand, uden han havde en bagtanke med det. Come on… Det er vist kun en play´er der tænker sådan. Du ved det der koncept med “En tyv tror hver mand stjæler”. Fordi han har en bagtanke med det, er det da ikke ensbetydet med alle har det. Jeg nægter i hvert fald at tro på at alle mænd kun tænker på sex. Jeg kan godt sove med en mand uden han som et frådende vilddyr prøver på at besejre mig. Ja ved godt at det er fordi jeg ikke tænder ham, men det beviser da at man godt kan være venner, uden der ligger en bagtanke med det?
Mange mænd går ind i deres egen hulerum i hovedet og gruble over livets mysterier og dagligdagens trakasserier alene. I hvert fald indtil han synes, han har fundet en løsning. Men det er da pisse egoister og kun set ud fra hans synsvinkel så. Hvorfor er det så svært at få den dialog igang og finde en fælles løsning? Egentlig burde jeg kende svaret, for har selv været sådan. For mig havde det noget med sårbarhed at gøre. Jeg skulle åbne mig, han ville kende mine svage punkter = han ville udnytte og bruge det mod mig. Er mænd virkelig lige så skræmt af den sårbarhed og svaghed?
Jeg forstår ikke mænd og deres “lukket” verden. Kan man komme nogensinde komme helt derind? Kan en player ændres eller er det en fast livsstil? Ved godt der findes andre mænd derude end dem jeg har beskrevet, de er bare så fandens svære at finde eller optaget 😉 Kom gerne med jeres feed back til emnet.
God aften 🙂
godt emne du har fat i der. Men vil sige jeg kender en del mænd der er åben og ærlige om hvordan og hvorledes.
Men mit spørgsmål er. er det måske os der ikke forstår dem lige som de ikke altid forstå os
Ja egentlig. Jeg tror mænd er meget ofte er simple. Det de siger er det de mener. De har ikke så mange skjulte hentydninger som kvinder tit har. Det tror mange de har, og prøver at analysere en masse ting. Derfor vil de heller ikke kunne forstår dem. Lige netop fordi mænd ikke kan analyseres. Mænd har en rimelig simpel tankegang, og kvinder har en mere kringlet tankegang, derfor kan de have svært ved at forstå hinanden. Bare mit bud på det 🙂