Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal starte, eller om jeg overhovedet skal starte. Men behovet for at få det ud er størst… so here it comes.
Jeg ved ikke helt om det er fordi jeg har brug for et medlidenheds kram eller en ordenlig lussing…!
Kølemanden og jeg har på mange måder et parforhold ligesom alle andres. Et parforhold med udfordringer. Hvor store eller små udfordringer hvert par har, er selvfølgelig forskelligt. Hvis du påstår at dit forhold ikke indeholder udfordringer, vil jeg påstå at du lyver mig direkt op i fjæset. INGEN har det perfekt, uanset hvor mange kvalmende-provokerende rosenrøde billeder de smider op på deres facebook, instagram, snapchat osv. Det er intet andet snyd og bedrag.
Den største udfordring for os er, at vi ikke er gode til at pleje parforholdet. Eller retter sagt JEG er ikke god nok til det, Må jo heller være fair, hvis kølemanden nu skulle læse med herinde 😛 I starten havde jeg mavekneb i flere timer inden jeg så ham. Jeg blev fugtig i fugen blot ved at strejfe hans skjorteærme…. Dengang havde vi dybe, lange og meningsfulde (nogen af dem) samtaler til solen stod op. Men som bekendt vare forelskelsens galskab ikke evigt. En morgen lidt over et år senere, vågnede jeg, spurgte mig selv “Hvornår fanden gik vi fra at være passonerede elsker til at være venner?”
Mon ikke en del par (specielt dem med børn) kan nikke genkendende til dette fænomen? Pludselig er der gået et, to år og romantikken er skiftet ud med hverdagens kedelig leverpostejs rutiner, indkøb, job, lektier læsning med ungerne, holde det perfekte hus og den perfekte krop – find selv på flere…Den grådige, saftige og lidenskablige sex er reduceret til et knald, der køre på rutinen en fast uge dag – Nå Okay da, det var løgn. Det med sexen er stadig lidenskabslig og eksperimenterende. Men nu er et forhold jo bygget på andre lige så vigtige ting, som god sex.
Jeg har lagt romantiske planer i mit hoved sådan ca 17.000 gange, men har aldrig formået at få dem ud derfra…. det eneste jeg har formået at fuldføre, er det ene lille brev jeg en gang skrev til ham, lå det i bilen, så kunne han læse det på sin ensomme nattevagt. De få rigtige dates vi har haft i løbet af det sidste års tid, står ene og alene på kølemandens liste over udført arbejde. Selvfølgelig har vi i ny og næ set en film sammen og hygget lidt efter ungernes sengetid, med sofaen på ryggen, men så er det vist også det. Skulle kølemanden ikke være helt enig, står bloggen åben for ham 😉
Jeg slipper nok ikke udenom den kolde facts, at jeg de sidste par måneder har været udstyret med en meget kort lunte. Jeg kan flippe fuldstændig ud over de mindste ting (for det meste kun indeni mig selv). Mit overskud til at være den anerkendende og gode kæreste, som jeg nok så gerne vil være, ligger på bundlinjen. Det gør ondt på mig, specielt når jeg kan se/mærke hvad det gør ved min nok så tålmodige kølemand.
Jeg hader det… men bliver sgu nød til at indrømme at jeg er en vanvittig dårlig kæreste…. Og leg nu ikke den bedrevidende person, som vil belærer mig om hvor vigtigt det er at prioritere parforholdet. LUK bare røven igen. Jeg prøver at være mor, husmor, studerende, “medarbejder”, det er fucking svært altid at få alle ender til at hænge sammen, samtidigt med hormonerne holder racerløb. Nej jeg gider sgu ikke høre på, hvordan Preben og dig, har fundet den nye gnist frem, ved at slikke hinanden i røven hver onsdag aften. Så lad vær, med at gnide dit nok så perfekte liv op i fjæset på mig, når jeg har et kæmpe underskud på overskuds-kontoen.
Når jeg føler det hele sejler, kan jeg bruge meget tid på at læse gamle beskeder fra kølemanden. Nok mest i et forsøg på at fortælle mig selv, at jeg er god nok – er en god kæreste. For det meste er det da også et plaster på såret. Men som de fleste ved så holder plaster ikke for evigt… Okay nu det blev til en lussing. Det er det jeg fortjener!!!
Anyhow….Nu skal det være. Jeg har endelig fået lidt overskud til at få arbejdet på mit forhold, der bestemt ikke er perfekt, hvis nogen skulle tro det 😛 Jeg har hele planen i mit lille hoved, og denne gang kommer den også ud. Frøken hønemor her, har det fint med at overlade ungerne til en barnepige i længere tid af gangen. Sommeren er ved at nå til vejens ende, så nu er det ved at være passende at rive en, to måske endda tre dage ud af kalenderen til Hr. kølemand og mig.
Jeg kan af gode grunde ikke fortælle så meget mere om det, da kølemanden ofte læser mine indlæg… Men fuck jeg glæder mig til noget alenetid med min forlovede, det er sgu tiltrængt 🙂
Husker du at prioriterer din partner og jeres forhold? Og hvordan gør du det?
God aften derude.
Elsker din blog Eva. Du siger tingene som de er og det er sådan det skal være…….. Det der med det perfekte forholder leder vi stadig efter her hos os…….. Kendt hinanden 15 år deraf gift i 14 og vi holder stadig sammen spørg mig ikke hvordan men tror det har noget med tålmodighed at gøre. Når ja så elsker vi også hinanden, så kærlighed og tålmodighed er nok en af vores hemmeligheder……. Hilsen Pensionisten og chauffutten
Mange tak 🙂 for de fine ord. Det er dejligt at høre. Og ja et godt forhold kommer ikke af sig selv. Det er jo nærmest et fuldtidsarbejde i sig selv. Men elsker man sin partner, du ved sådan rigtig elsker, så er man også villig til at arbejde for det. Alle har dårlige perioder (jeg har så flere end andre 😉 ) men som kølemanden sagde til mig sidste dag “kan godt være du har en del dårlige perioder, men når du så har overskud, så giver du så meget, at det opvejer alle de dårlige perioder og mere til. Det gør ligesom det hele meget lettere at acceptere og være tålmodig….