Så er det tid til årets første indlæg. Idag vil jeg gerne have fat i nogle af jer læser derude og håber på at nogle af jer vil dele jeres mening og evt oplevelser.
Når det kommer til kærlighed, så kan det være mange ting og det kan være rigtig svært at sætte ord på den. Kærlighed er ikke noget nyt fænomen. Det har eksisteret længe før mennesket kom ind i verdensbilledet. Det er et svagt plus, en lille blomst, der skal holdes i live ellers vil den dø – forsvinde. Den hemmelighed skal man kende, kende hinanden, respektere hinandens forskelligheder og drage nytte af hinandens forskellige evner, således at man supplerer hinanden og passer sammen som to puslespils-brikker. Vi er alle udvalgt til at elske, men alt for mange glemmer det undervejs.Når man nu så sidder i kærlighedens bjørnefælde, hvordan holder man den så i live? Tja det kan gøres på flere måde, som afhænger hvilket kærligheds sprog dig og din partner “snakker” og udviser. Men hvornår er det romantikguf midt i forelskelses russen og hvornår er det den store kærlighedserklæring?
Kærlighedserklæringen til hinanden behøver ikke komme fra de ord der bliver sagt. En hver papegøje kan sige “Jeg elsker dig” eller “Du er den eneste ene”, uden en handling bag dem, er det jo “bare” ord. Det jeg mener er at jeg synes de sætninger har mistet deres virkelig betydning, fordi de ofte bliver brugt uhensigtsmæssigt. Det er ofte sætninger der bliver slynget ud for hurtigt, til mange af forskellige grunde, uden man tænker over at ens handlinger skal bære præg af det også. Jeg personligt siger ikke disse ord til hvem som helst og ikke særlig ofte da det ikke skal ende med at være en vane/pligt, men fordi det virkelig er noget jeg mener.
For nogle vil det være at kommer jævnligt hjem med gaver eller blomster, uden andre grunden end lysten til at glæde sin kæreste. Eller inviterer kæresten på romantisk middag enten på restaurant eller hjemme hvor man selv er kokken. Lige her er jeg nok den der mere viser min kærlighed til kæresten på det mentale plan, hvor min kæreste er af den anden støbning.
En ven fortalte mig at den ultimative kærlighedserklæring ville være at sætte ring på hinanden – En forlovelse (efterfulgt af bryllup), en ring er starten til den tilkendegiveles af at begynder et helt nyt og langt liv sammen. Det kan gøres på mange måde, for nogle vil det være en privat sag og andre vælger at gøre det offentligt i form af en fest, hvor manden får akut ondt i knæet og frier til sin udkårne. Jeg synes ikke der er en forkert eller en rigtig måde at fri på. Blot man husker at denne dag altid vil stå som noget helt specielt og et romantisk minde for evigt.
Andre vil sige at få barn/børn sammen er den helt store kærlighedserklæring. Tja… tjo, måske. Men så tænker jeg lidt… For en del kommer det med børn ved “uheld”, altså ikke planlagt ( det er måske bare en dårlig undskyldning :-P) men hvis det ikke er planlagt og snakket igennem på forhånd, så kan det da ikke være en kærlighedserklæring. Sker det derimod fordi den ene part har sagt at han/hun gerne vil have et barn med kæresten, så kan jeg godt gå med til at kalde det for en kærlighedserklæring. Her tilkendegiver man rent faktisk også at man sætte pris på partnerens evner, gener og ønsker at videre fører dem.
Der er så også nogle der ikke mener at en bestemt begivenhed kan betegnes som den ultimative kærlighedserklæring. De tre ord, forlovelsen efterfulgt af bryllup og børn (eller ikke børn), godmorgenkysset, godnatkysset, fest/romantisk middag på en helt alm hverdag, at være elsket og værdsat selvom man dummer sig, er syg, tyk, tynd, lille, høj osv… At alt dette går op i en højere enhed.
Hvad der er den største kærlighedserklæring er nok ikke lige til at sætte en finger på og blive enig om. Det er forskelligt fra person til person, hvad der betyder mest for en og hvilke værdier man værdsætter højst. Men jeg tør godt ligge mit hoved på blokken og sige, at accepten af hinandens forskelligheder er en af kærlighedserklæringerne for os alle…. Eller for de fleste ihvertfald.
Foruden accepten af hinandens forskelligheder, hvad er så den største kærlighedserklæring for dig? Er det noget du har opnået at få eller give til en anden? Glæder mig til at høre fra dig 🙂
God aften.
den store kærlighedserklæring det behøver ikke være ord men alle de små ting man gør for hinanden hver dag som jeg drikke ikke kaffe men er den der står først op så laver kaffe til hun står op eller komme hjem fra arbejde eller hun smøre altig min madpakke osv nej bare man kan snakke om alt og inden man køber noget (større ting ) at man er enig om det sådan kan man blive ved med de små ting men sex har da også meget at sige i et par forhold
Mange tak for dit svar. Dejligt at få respons 🙂
Jeg er enig med dig. Kærlighedserklæring er nemlig ikke kun ord, men derimod hele den handling, de små ting i hverdagen vi gør for hinanden.
Ting der ikke gøres af pligt men fordi man gerne vil glæde sin partner og fortælle at man værdsætter ham/hende. For mig er min partner ikke “kun” en partner, men også min bedste ven – en man kan snakke med om alt. Men som du også nævner så er det ikke nok. Sex betyder meget i et forhold. Fungere det ikke seksuelt – kan man ikke snakke om det og læser hinandens kropssprog vil forholdet ikke holde i længden.