Hvis du er en af de mange der faker en orgasme og mener at både dig og din mand bliver forløst af det, tager du grueligt fejl. Mange kvinder har prøvet eller faker stadig orgasmer. Nogle gør det fordi, de mener det giver et ekstra pift til deres samleje, at ligge der og vride sig mens man stønner OHHH,,, JAAA blive ved osv, det giver manden selvtillid, han tror missionen er lykkes. Men det er jo ikke en pornofilm i er ved at lave. Du snyder reelt kun dig selv samtidigt lyver du for din mand. Det er tid til at forny din tankegang. Tag i stedet for på en rejse sammen gennem sexlivet.
Personligt mener jeg der er helt ok at fake, når det er et engangsknald. Det kan være er en god måde at komme ud af en pinlig situation. Du slipper for snakken om hvorfor du ikke fik en orgasme, hvis du ikke har lyst til det. Når du ligger og knalder med en du ikke rigtig kender efter en lang bytur, er gnisten ikke helt så stor. Det kan være svært at slippe sig selv ordentlig fri, og skuffe manden vil du heller ikke. Du ser nok ikke ham igen, så er det sgu okay at fake en orgasme. Dog ville jeg nok ikke gøre det sådan. Jeg ville nok bare sige at jeg ikke kunne mere, du er for meget for mig. Så har han da noget at prale med overfor sine venner, og så lige smide en 50´er til taxaen som tak 😉
De fleste mænd vil i virkeligheden gerne gøre det så godt som muligt for os kvinder. Faker du, giver du ham reelt ikke en chance for at gøre det godt. Ja jeg ved at det ikke altid lykkes at få en orgasme, men hvorfor ligge skjul på det? Det behøver jo ikke være hans skyld, at du ikke kommer med. Jeg ved da at hvis man ikke kan give sig 100% hen, slippe tøjlerne, sige hvad man kan lide og selv være med i legen, så kommer der ikke nogen orgasme. Det er rent faktisk de færreste kvinder der kan få en ren skede-orgasme. Ihvertfald hvis vi skal tro forskerne, det kræver stimulation af andre punkter også.
Selvfølgelig har jeg også prøvet at fake. Tror jeg de fleste har på et eller andet tidspunkt. Men når det kommer til faste forhold, så synes jeg det er pisse forkert at gøre det. Forhold skulle gerne være bygget på åbenhed, ærlighed og kommunikation. Hvor kommer de punkter lige ind henne, hvis man faker? Nu skal vi jo heller ikke gøre mænd til en porcelæns-figur, de kan altså godt håndtere det, hvis det ikke altid lykkes. Sex kan jo sagtens nydes uden det ender i den helt store orgasme, som efterlader dig med gummiben i den kæmpe rus på den lyserøde sky.
Hvordan kommer vi så vidt? Tja nu er jeg ikke sexolog, men kan da komme med mine erfaringer. Du skal starte med at tage din seksualitet i egen hånd. Find ud af hvad du virkelig ønsker dig. Find ud af hvad din krop har brug for, udforsk den – leg med den. Når du har fundet ud af, hvad der virker for dig, og du har opnået orgasmer selv, så kan du fortælle din mand det, eller endnu bedre vis ham det. Manglende orgasme sker ofte pga dårlig selvtillid så man ikke er et med sin krop, for mange tanker (hjælper ikke du ligger og tænker på den julegave til svigermor), eller fordi det hele er ved at være en smule ensformidt. Ofte gør vi altid det samme, og det bliver dødkedeligt, så få forandring ind i jeres sexliv. Forventninger er noget der stresser kroppen, og kan medføre manglende orgasme, fik jeg en gang at vide. Tit har vi forventninger omkring hvordan det føles, ser ud eller hvad der skal opnås. Alt det er med til fjerne fokussen fra den reelle nydelse. Vi er jo alle forskellige og kan lide forskellige ting, så hjælper det jo ikke at vi sammenligner med andre. Så smid dem af helved til, begynd at nyde samværet med din elsker, vær i din krop. Ha´ fokus på mandens hænder, tunge, fingre, penis og følelserne. Bevæg din krop sammen med ham….
Mange mænd tænder på, at se, høre og mærke en kvindes nydelse og orgasme (men ikke på den falske måde), og kvinden vil gerne tilfredsstille sin mand. Vi er i dag mere bevidst om vore seksualitet, sex er ikke længere så tabubelagt. Jeg tror det er med til at kvinder føler sig mere presset, der ikke plads til en manglende orgasme. Hvilket kan være en reel forhindring for at få en orgasme, derfor faker hun den så hun udfra sin egen optik stadig føler sig feminin.
At fake en orgasme kan rent faktisk godt ende i en ond cirkel, hvor du tilsidst er nød til at fake hver gang du har sex. Du har derfor ikke mulighed for at fortælle hvordan sex kan blive godt for dig. Du snyder dig selv for noget helt ekstremt dejligt, og du lyver for din partner. Det gør det bare endnu mere svært for dig at sige sandheden. Hvis det bliver opdaget såre du faktisk din partner, han vil føle sig utilstrækkelig og selvtilliden kan få et knæk, hvis du har faked i længere tid.
Så mit råd til alle kvinder, for jeres egen og mandens skyld LAD VÆR MED AT FAKE. Tag heller tyren ved hornene, acceptere det og få jer en snak på en evt løsning.
God aften 🙂