Halløj derude.
ja ja undertegnede lever skam endnu, ukrudt forgår jo ikke let 😉 Det er meget lang tid siden jeg har udgivet noget, måske fordi jeg har haft en skriveblokade eller bare har haft brug for en pause, da der skete så meget i mit virkelig liv. I al den tid jeg har haft bloggen, har det været nemt for mig at skrive om ditten og datten, men den sidste periode har jeg haft svært ved at samle mig selv, mine følelser er svære at rumme. Nogle gange kan ikke jeg holde ud at være i mig selv – det er for hårdt og gør ondt – jeg føler mig “kvalt”…..!
What ever, I am back.
Jeg er ærlig talt blevet en smule overrasket over hvordan livet konstant tager røven på en. Man kan være helt nede i det mørke hul og tror ikke det er muligt at komme op igen, men pludselig og uventet tilsmiler lykken en. Og når man bedst tror det hele er fryd og gammen, er lykkelig, kommer der et cirkelspark fra sidelinien og ødelægger hele glansbilledet. Fuldstændig uforberedt, både på den positive og negative front. Så er der selvfølgelig også de perioder hvor det hele bare køre som smurt. Personligt tror jeg ikke på at man kommer gennem livet uden at stifte bekendtskab med både sorg og lykke i flere former.
Sådan er livet vel bare, måske der er en større mening med det hele? Måske er vi bare nogle skakbrikker, som nogle hinsides kan rykker rundt på, gambler med, som det passer dem?
I mit lange liv har jeg oplevet både opture og nedture, glæde og smerte, lykke og sorg i forskellige former. Jeg har fået opbygget en erfaring, der fortæller mig at det ene hurtigt kan afløses af det andet – intet varer for evigt. I virkeligheden er trøsten vel bare, at det hele nok skal blive godt igen….? Hvordan kan det egentlig være? Hvorfor er livet så vekslende? Det er jo ikke kun mig livet spiller russisk roulette med. Jeg er sikker på, at de fleste af jer læser kan nikke genkende til det.
I det her projekt kaldet livet, har jeg oplevet ting værre end jeg kunne forestille mig var muligt. Til gengæld er jeg også langt lykkeligere nu end jeg nogensinde troede skulle være muligt for sådan en som mig, jeg har jo både villa, volvo og vræl (Det skal jeg jo egentlig bare være taknemmelig for….. I hvert fald for nu). Trods det har at mit følelsesregister har været på total overarbejde i længere tid nu, og det sætter sine spor…. Jeg har nogle indre kampe, som kæmpes, men jeg skal nok vinde dem. Det er et indlæg jeg er gået til og fra mange gange, men en dag skal jeg nok få det færdigt.
Nå men nu må jeg heller stoppe for i dag inden jeg bliver den irriterende type der bare ævler for meget om sig selv. Min taletid er opbrugt, så vil nu sætte mig ned i sofaen og holde min kæft 😛
God aften derude.