Kærester eller forlovet?

Kvinde vil gerne have romantik og der findes ikke noget større end når manden falder på knæ og frier til sin udkårende. Men det skal være velovervejet og tilrettelagt. De flest drømmer om prinsen på den hvide hest. Når manden vælger at afsløre ønsket om en forlovelse og snarligt bryllup, har han muligheden for at være lige netop den prins hun drømmer om.

Et bryllup sættes i gang med en forlovelse. Det ses helst at det er manden der tager initiativet, og går på knæ for sin kæreste. Forlovelse er faktisk en gammel tradition, hvor man på forhånd lover hinanden at tilbringer fremtiden sammen.

Men har denne tradition taget toget videre, mens vi havde travlt med at leve op til alt andet? Det er som om selve betydningen med en forlovelse ikke er der mere, specielt blandt den yngre del af befolkningen. Er det fordi det ikke er så bindene (juritisk) og let at ophæve igen eller er det blevet til et mode-fænomen? Du ved facaden – det skal se så godt og perfekt ud. For mig er det en alvorlig ting, siger man ja til en forlovelse har man taget sit forhold et skridt videre op i rækken. Det er altså ikke noget man bare gør “for sjov” eller fordi veninderne er det. Forlovelse er optakten til at være kommende ægtefolk, er det ikke gemmen tænkt og villig til at kæmpe for det, hvorfor så ikke bare forblive kærester indtil man ved bedre? Jeg mener en forlovelse er meget mere end bare en status. Jeg har selv været forlovet og tog det meget seriøst. Det blev gennemført, kæmpet og endte med et bryllup. Sådan som det gerne skulle. 

Traditionen siger at det er mandens job at fri til sin udkårende. Jeg ved godt at d. 24 feb. hvert fjerde år (skudår) er den dag hvor kvinderne har mulighed for at fri. Tilsynladende er der flere og flere kvinder der benytter sig af den dag. Hvorfor? Mener de vil gerne have den store romantikker, den forførende, lige som på film, men ejer ikke det der ligner tålmodighed eller evnen, til at lade manden tage styrringen/initiativet til at komme på banen. Hvis jeg nogensinde skulle den vej igen, ville jeg aldrig benytte mig af den dag. Nææ nej jeg vil sgu have det ligesom på film, den forførende, romantiske mand, som selv kan 😛 Jeg mener hvis han selv vil den vej og burde kende mig rigtig godt på det tidspunkt, vil det ikke være nødvendigt at jeg tager kontrollen og ødelægger hans øjeblik. Måske jeg er naiv nu, men tror på at lige netop det med at fri, betyder en del for mange mænd, det er bare os kontrol-freaks kvinder der skræmmer, låser dem lidt. 

En anden ting, der peger på at traditionen bag forlovelse er ved at forsvinde, er det med datoen. Langt de fleste gange jeg har spurgt til datoen for brylluppet når nogen er blevet forlovet, tja så ved de det rent faktisk ikke hvornår. Ahh come on, hvad er pointen i at blive forlovet hvis snakken omkring bryllup udebliver? Jeg hænger mig ikke så meget i at det absolut skal være indenfor et år, som traditionen siger (dog heller ikke først om 5 år).  Men snakken omkring hvornår, skal man sgu have når man indgår i en forlovelse. Hvorfor er man ellers blevet forlovet? Det er forhåbentlig ikke bare en status ting, man elsker vel ikke hinanden mere, bare fordi man er forlovet!

Der er ingen regler for hvor, hvordan og hvornår en forlovelse skal foregå eller arrangeres. Egentlig kan det ske en helt normalt onsdag, hvor man kommer træt hjem fra arbejde….  uanset om forlovelsen finder sted blandt familie eller venner, på en rejse, i fuld offentlighed, eller en onsdagaften hjemme i stuen. Der skal være fuld skrue på romantikken. Mange kvinder forventer blomster, kærlighed, søde ord men vigtigst af alt er nok overraskelsen. Det skal være unikt og gennemført så det er værd at fortælle om til veninderne igen og igen…

For at sige det kort, vælger man en forlovelse, fordi man mener at have fundet kvinden i sit liv – på godt og ondt. Dvs. at man elsker hende, også når makeuppen hænger langt under øjnene, håret ligner en storkerede, børnene der skriger, opvasken fylde det meste af bordet osv. Så kan en almindelig onsdag aften være langt mere romantisk end man egentlig regner med, og det vil lige netop her komme som en stor overraskelse for kvinden. Der er rent faktisk mange der vælger at forlove sig i vintermånederne. Den der triste, lange, kolde og våde tid. Her kan en forlovelsen være et rigtig godt indspark til et romantisk afbræk med varme og glæde. Ja mulighederne er der mange af. Det er bare med at finde det der tiltaler begge parter og sørge for at det vil komme som en overraskelse.

En forlovelse skal være gennem tænkt, derfor mener jeg heller ikke at man skal være forlovet som 16 årigt. Dermed ikke sagt at forholdet ikke vil holde resten af livet. Der er bare for stor usikkerhed endnu i den alder. Hvor længe forholdet skal have på bagen inden det kommer til en forlovelse, er meget individuelt. Her gælder det om at mærke efter i sig selv og kende sin partner rigtig godt på alle punkter. Jeg vil tro at jo ældre og mere moden man er jo lettere er det at tage den rigtige beslutning, også selvom forholdet ikke er 10 år gammelt.

Uanset hvor og hvornår en forlovelse finder sted, er det fælles for alle forlovelser, at manden falder på knæ og siger ordene jeg elsker dig, vil du gifte dig med mig. Hvis manden ikke er alt for nervøs, vil han udbygge talen med ord, som beskriver hvorfor han elsker, hvor højt han elsker, at han ikke kan leve uden og ønsket om at bruge resten af sit live på sin eneste ene.

Hvad mener du om forlovelse, hvor og hvornår? Er du enig eller er jeg blevet til en gammel romantisk kvinde, der lever i evig drøm? 😛

God aften 🙂

 

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *