Jeg har aldrig set mig selv som den helt store drømmer…. Men det skulle der åbenbart ændres på mine gamle dage. Det er så bare ikke de storslåede drømme, som andre der drømmer om at bestige Mount Everest eller vinde en OL medalje. Nææ mine drømme befinder sig lidt mere ved jorden, der er trods alt der vi alle farer rundt som katten efter musen. Altså de små drømme – dem som de fleste nok vil tage for givet. De bidrager nemlig med så meget. Når det kommer til mine drømme, så kan de opdeles i to kategorier – Hvad drømmer jeg rent fagligt og hvad drømmer jeg rent personligt?På det faglige plan ville jeg ønske, at jeg som barn var voksede op med den her specifikke drøm, om at det her skulle jeg bare arbejde med som voksen. For så kunne jeg have gået i den rigtige retning fra starten. Men jeg har aldrig haft drømme om noget specifikt, også derfor har jeg gået i mange forskellige retninger og endt med at spilde en del år i forkerte brancher.
Jeg har fundet ud af, at ved at realisere de små drømme, kan man også gøre en forskel. Jeg er blandt andet i gang med at realisere en lille drøm om at arbejde med noget jeg godt kan lide. At jeg så har taget en omvej udenom gymnasiet, skoler og pt er fattigere end en kirkerotte (dette skyldes også min bolig-situation), det er en helt anden sag. Men bare det at jeg har fået skabt et fundament, er total fedt.
Jeg er heldigvis også så heldig at være i et forhold hvor jeg har friheden til at dyrke det jeg gerne vil. Det bliver accepteret, at lige nu er det her mit job. Det spiller selvfølgelig en rolle, at jeg ikke længere bor alene og nu bidrager til en fælles økonomi. Rådighedsbeløbet har egentlig ikke ændret sig, derimod er der kommet flere tyggeautomater, der skal fodres på. Mere at rydde op på, gøre rent på og vaske på. Ergo skal jeg virkelig stramme mig an og lave om på nogle ting, for at få hamsterhjulet til at dreje rundt 😛
Jeg er blevet meget bidt af det her med at skrive. Selvom jeg ikke kan sætte et eneste komma rigtig og laver mange stavefejl, er min drøm stadig at skrive min egen bog (måske endda flere). Ikke fordi jeg vil være forfatter, og leve af det, men vil bare gerne prøve at skrive en bog. Og så drømmer jeg også om at drive denne blog meget længere og måske endda i en helt anden retning. Men det er ikke noget jeg bare kan fra den ene dag til den anden. Det er noget der skal ske i takt med, at mit liv ændre sig. Så det bliver spændende og se hvilken vej bloggen vælger at gå.
Når vi komme til det private og personlige, så er det nok der jeg drømmer mest. For et år siden, sad jeg alene i et hus og var helt afklaret med at skulle være single mange år endnu. Jeg var kommet godt igennem min sorg-process, lige fra et nogle måneder i fosterstilling, hvor jeg gennem gik hele følelses registeret – bitterhed, afmagt, jalousi, frustration, dyb vrede til glæde og lettelse. Det var alt sammen blandet godt og grundigt med masser af rød Cecil og spandvis af kaffe, samt mange grådkvalte samtaler med dem der gad at lytte.
Sådan en omgang går man ikke frivilligt ind til igen. Så derfor var det også med blandede følelser, at jeg overhovedet havde taget mig selv i hånden og bevægede mig ud på kødmarkedet igen. Det var jo total vanvittigt, at lade det modsatte køn komme i nærheden – jeg måtte da være bindegal. Jeg nød virkelig at være alene og havde egentlig ikke lyst til at opgive min frihed for et handyr. Nok derfor jeg har haft svært ved at finde en og binde mig.
Hvad så med kærligheden? Tja jeg havde jo mine to børn. De er i den grad hovedpersonerne og ultimativt mit livs kærlighed. Ja ja rolig nu, ved godt de ikke kan give alt. Ved også godt at kontoen går i nul ind imellem, når man konstant giver så meget kærlighed, omsorg og tryghed, uden selv at få fyldt op. Men den der kærligheds vej, har jeg kørt langt nok på. Jeg har haft drømme om den “perfekte” kernefamilie, hvor mor og far lever godt sammen, godt hjem, godt job, nyder tiden og de mange oplevelser med børnene – den kernefamilie jeg aldrig fik i min opvækst.
Niksen biksen, det skulle jeg så heller ikke opleve som voksen. De mange små rystelser, blev pludselig til et stort jordskæl. Hele det selv opbygget og trygge fundament væltede, og støvskyen lagde sig over alle mine drømme, som et tungt tæppe. Der ligger de stadig begravet, bare ikke så dybt mere, da de vilde orkaner Freja og Gorm, tog noget af støvet med på deres vej.
Mine drømme er nu skrumpet til de små simple ting i hverdagen. Men det gør dem ikke mindre værdifuld. Drømmer om en at drikke kaffe med, fordi vedkommen gerne vil drikke den med mig – ikke af pligt. En at dele de små glæder som børnene beriger hverdagen med. En der er en del af dagligdagen i hjemmet. En at snakke med, grine med og græde med. En at dele livet med, som jeg elsker og som elsker mig. Jeg drømmer ikke om at blive reddet eller forsørget, det kan jeg sagtens selv. Nææ jeg vil egentlig bare have en at dele hverdagen med, og er på den rette vej til at få det.
Hvad drømmer du om?
God aften 🙂
En mors største drøm er at se sine børn trives og har det godt