Jeg har hørt det flere gange efterhånden, fra dem der er på dating siderne og ude i den virkelig verden “Jeg kan virkelig godt lide denne fyr/pige jeg taler med,” og så kommer det, “Men jeg vil gerne vente lidt, før jeg møder ham/hende”. Der skrives, chattes ja måske endda samtaler eller Facetime, i stor stil med hinanden. Men når det gælder at mødes, så kommer hmm, naahhh osv. Der bliver så listet fordele og ulemper op og i sidste ende “Ej jeg er simpelthen ikke klar, jeger ikke over min ex endnu”.
Alt dette lyder logisk nok. Man har brug for mere plads og mere tid. Man tager lidt tid til at tænke over det, hvor der så til sidst besluttes at gøre det alligevel. Problemet er bare, atnu havde han/hun deaktiveret sin profil, personen var væk…. Chancen var væk. Det er for nemt at skubbe chancer væk, som er en risiko vi ikke er klar til. Men når det kommer til stykket, er vi så nogensinde fuldt ud parat til at tage de store risiko livet byder os på? Eller retter sagt skal vi nogensinde være 100 % klar til at foretage en stor ændring?Vi vil altid kunne være smartere, sjovere, mere kvalificeret, mere moden osv. men glem ikke at livet venter ikke på, at vi indhenter det. Mens vi har travlt med at udvikle os selv, se tiden an, er tiden hurtigt zoomet ind på, at tilgodese dem der heller ikke er helt klar, istedet for dem der ønsker og udfordre sig med at tage en chance, dem der ønsker at vokse og som ikke er bange for at se lidt “dum” ud, mens andre stadig er ved at tilrettelægge og regne tingene ud.
Jeg husker nu hvad jeg fik at vide af Bettina. Hun sagde “Eva, groft sagt findes der to slags mennesker i denne verden. Folk med viden og folk med nerve og mod. Mulighederne, lykken, job osv går som regel til de sidst nævnte. De er ikke altid de bedst kvalificeret derude, men de har modet til at bede om det, bare tage chancen og springe ud i det”. Er det ikke sådan vores største ændringer præsentere sig på? På det tidspunkt hvor vi ikke er helt klar, men hvis vi vil have det, må chancen tages nu – tiden, livet, chancen venter ikke.
De store skridt i livet – de store spring fremad – aldrig vent, til du er klar, til at tage dem. Den commitment, du har været alt for bange for. Den person du har været alt for bange til at elske. Det job, du har drømt om – ingen af dem venter på at valse ind i dit liv, så snart du er følelsesmæssigt forberedt og klar.
Vi bliver først stærke, når vi er og tør at være svag. Vi bliver først helt klar, når vi tør være helt uforberedt og tage chancer. Målet er ikke at vide alt med det samme. Målet er at valse ind i det ukendte, erklære dig selv værdig og i stand til at være der – At udleve det kaos, indtil det er klart – er at leve livet. Ja livet er en stor skræmmende ukendt verden….Vi bliver bare nød til at beslutte hvilken dele af det vi ønsker at dykke ned i alligevel. Det ukendte, der begejstre os, det ukendte der dækker os, det ukendte der inspirer os eller det ukendte der river os fra hinanden.
Der er ikke nogen risiko, der vil være enkel. Vi kommer til at fejle, blive kritiseret uanset hvilken vej vi tager – så hvorfor ikke bare tage den der udfordre dig mest? Hvorfor ikke tage de valg der får dig til at vokse? Hvorfor ikke hælde dit hjerte og sjæl i noget, der inspirerer og styrker dig, og som i sidste ende efterlader dig bedre, bare fordi du gjorde det? Vi behøver ikke være klar til alt der kommer på vores vej i livet. Vi vokser ind i det, alt efter hvilken vej vi gå nedad med nysgerrige og åbne hjerter. Vi er bare nød til at risikere at tage det første skridt – ready or not.
Efter min oprydning fandt jeg denne lille tekst, en perle jeg fik af nær ven. Jeg er blevet mindet om vigtigheden af teksten flere gange her på det sidste.
“Forestil dig en bank, der hver morgen sætter 86.400 kr ind på din konto. Hver aften slette det beløb du ikke har formåret at bruge. Intet bliver overført til dagen efter. Hvad ville du gøre? Trække hver en øre ud hver dag, selvfølgelig.
Sådan en bank har vi faktisk – Den kaldes TID. Hver morgen sættes der 86.400 sekunder ind på kontoen. Hver aften afskriver banken det, du ikke har formået at investere i gode formål, som tab. Det kan ikke overføres til dagen efter. Der er heller ikke mulighed for at trække over. Hver dag sættes en ny saldo ind, og hver aften slette den restrende saldo. Hvis du ikke får brugt dagens indskud, er tabet dit. Der er ingen vej tilbage. Der er ingen mulighed for at spare op. Du skal leve nu for det indskud, du har fået i dag. Invester det, så du får optimalt udbytte i lykke og livskvalitet. Få mest ud af dagen i dag. Tiden venter ikke på nogen !
Når vi fokuserer på de halvtomme glas, i stedet for de halvfulde, bliver vi tilbøjelig til at udsætte, udskyde og fantasere os andre steder hen end lige her. Og så går vi glip af selve livet. Som bekendt foregår livet trods alt lige her og nu.
I går er historie. I morgen er et mysterium. Dagen i dag er en gave – lev den fuldt ud 🙂
God aften 🙂