Jeg har tidligere nævnt at bloggen ville ændre kurs og det holder jeg fast i. Dagens indlæg er det første af denne slags, så må heller starte med at bringe en:
ADVARSEL – Dette indlæg indeholder klichéer som kan fremkalde voldsomme opkast-fornemmelser 😛
Når det kommer til det der med drømme er jeg nok ikke skid bedre end andre hundyr. Vi drømmer alle om prinsen på den hvide hest. Den perfekte mand udstyret med intakte nosser – her mener jeg, de gammeldags manér, gener, instinkter, kald det hvad du vil, bare det stadig fungere i deres reptilhjerne. Specielt når det kommer til frieri, for det er sgu da manden, der skal blive ramt af akut knæ-smerter, og helst uden at få smidt en masse stikpiller i hovedet og røven først.
Efter de bekendtskaber jeg har haft med mænd, kunne jeg konstanter at denne race lå på samme stadie som dinosaurer – uddød og findes kun som fossiler i den antarktiske is. Trods det har jeg aldrig været så utålmodig og selv fået akutte knæ-smerter, fandme nej, så hellere undvære. Stikpiller er heller ikke en hobby jeg dyrker, ihvertfald ikke når det gælder frierier.
Som årene gik, sank min kvindelig drøm til bunds. Drømmen om at finde en mand, der rent faktisk kunne holde mig ud i længere tid end de 3-5 min et knald normalt tager. En der ville sidde i sofaen om aftenen og bare snakke eller se film sammen. En der ville holde mig i hånden i offentligheden. En der var villig til at prioritere mig, vores forhold, øverst på listen (lidt naiv må man gerne være) og ikke mindst kunne holde mig ud, selv når jeg forvandler mig til Ursula, med hormonerne langt ude på tøjet.
Let´s face it, jeg er en skide besværlig kæreste, altså sådan helt ubevidst 😛 (den tager vi i et andet indlæg). Aarhh come on, selvfølgelig er vi kvinder nogle gange helt bevidst en byld i røven på vores mænd ik..! Og lige for at kommentere på den “Hvad fanden vil du gøre ved det” ? Nå men denne gang var det altså ikke bevidst, at jeg var en smule irriterende.
Ham der kølemanden havde åbenbart i noget tid, planlagt at vores forhold skulle et skridt videre. Noget jeg ikke anede en skid om. Ja det er sgu rigtigt, det her kunne min lille reptilhjerne nu alligevel ikke regne ud. Det der romantisk pladder havde jeg jo forlængst sendt på skibet med kurs mod Bermuda trekanten. Jep sådan en er jeg udstyret med i kraniet – informationer kommer ind og forsvinder så på mystik vis!!!
Det var nogle dage efter vores årsdag…What… et år, allerede… Nej ikke noget der blev fejret, fordi det der romantiske halløj, er ikke noget jeg har dyrket før – ved sgu ikke lige hvordan jeg skal forholde mig til det! Nå men, Kølemanden havde de foregående 14 dage, gjort mig bevidst om at der ville komme en overraskelse. Nysgerrig som jeg er, lagde jeg selvfølgelig pres på, for at få noget at vide. Men ham dersens kølemand er sgu kold på det område, og vanvittig dårlig til at give brugbare ledetråde. Fuck det.. endnu mere foder til Bermuda trekanten.
Det var en fredag aften, min mor var på besøg. Vi skulle bare have en stille og rolig hygge aften med ungerne og en god film. Som aftensmaden skred frem fornemmede jeg noget, jeg ikke kan beskrive. Kølemanden blev “underlig”, sådan lidt rastløs agtigt eller som om der var noget der gik ham på. Jeg fejede det væk med han nok bare var træt.
Da det var tid til at voldtage sofaen, blev kølemanden endnu mere underlig/rastløs. Han trippede rundt og bad mig flere gange om at komme hen til ham. Men irriterende som jeg er, fandt jeg konstant noget der lige skulle ordnes, lidt opvasken, lidt oprydning, vasketøjet osv. Nok mest fordi jeg fornemmede noget ikke var som det skulle være, det skræmte mig faktisk…!
Han fangede han mig i forbi-farten. Jeg stod der midt på gulvet, som en lille skræmt tøs, der skulle have en kæmpe skideballe. Pludselig gik han på knæ med en ring i hånden og sagde noget i denne stil “Jeg elsker dig…. Det eneste der skal ændres på, er den ringløse finger…” – og en masse andet sødt, som jeg slet ikke huske 😉
For første gang i mit liv, er det lykkes en at gøre mig fuldstændig mundlam, bogstaveligt. Jeg havde i min vildeste fantasi ikke regnet med, at jeg nogensinde skulle stå model til at rigtig frieri. Alt var som det skulle være – et fuldstændig uventet frieri, midt i ulvetimen, midt i familie-kaos som en standart familie med børn nu kan tilbyde. Det var intet andet end
– Fucking Perfect 🙂
Ja, nu er jeg forlovet (har været det nogle måneder), og dømt til at æde mine egne ord igen, igen…. De der “rigtige” mænd er altså ikke helt uddød – Håber dog stadig at dinosaurerne er det..!!!
Har du også en romantisk mand/kone, så hold dig endelig ikke tilbage. Lad mig høre din historie og/eller holdning omkring frieri og forlovelse.
God aften derude 🙂
P.S skulle du få lyst kan jeg nu også følges på instagram her og på snap under tweety2708