Vi kender det alle, den der følelse af misundelse der træder frem, når vi ser hun/han kommer ind af døren. Alle hoveder drejes direkte mod hende/ham. Vedkommen er pænere og slankere end dig, og ikke mindst yngre end dig. Alle af det modsatte køn er betaget af vedkommen…. Hmmm er du misundelig? Hvis du kan svare ja til dette, så vil jeg mene du er som de fleste mennesker. Men det er ikke noget vi taler om, og da slet ikke hvis konkurrenten er farligt tæt på. Jeg tror at for de fleste, er det en vigtigt sag at kunne fremstå som attraktiv og en smule erotisk. Også selvom de ikke vil indrømme det. Det er noget der ligge dybt i os fra naturens siden. Der er bare forskel på hvornår vi synes vi er det.
Jeg nægter at tro på at jeg er den eneste kvinde (som ikke er lesbisk), som tjekker andre kvinde kroppe ud, og sammenligner sig. Det er da helt naturligt ik? Lige så vel som det er at tjekke sig selv ud (spejlbilled),når man passere et butiksvindue. Jeg har da taget mig selv i at mærke en misundelse, når jeg ser en lækre kvinde eller et karriere menneske. Jeg er dog blevet bedre til at styre det, og lade mig glide med – tage del i glæden istedet for. Men kan man bare sige at misundelse er noget der ligger dybt i os – ubrydelig gener, eller ligger der mere bag denne følelse? Tja det kan jeg rent faktisk ikke svare på. Kun ud fra min egen situation.
I mange år har jeg misundte rigtig mange mennesker. Alle dem der navigerede gennem livet med smidighed og kreativitet, som jeg ikke mestrede. Alle dem der var pænere og mere populær, end mig. Jeg følte mig snydt for alt det gode og spændende. Lidt som om de andre fik gaver, udmærkelse og anerkendelse, som var uopnåelig for mig. I 8-9-10 klasse var der en pige der både var den smukkest og klogest af alle. Min kollegaer der var dygtigt og respekteret af alle den andre kollegaer, og ikke nok med det. så fik hun også en bedre løn end mig. Den gang ville jeg sgu heller spise en hundelort med chokoladesovs på end at indrømme min ætsende uværdig og barnlige misundelse. Den blev dybt gemt i mig, den var alt for skamfuld til at komme ud i lyset.
Alle mennesker har forskellige evner og talenter. Det er sådan set ikke selve forskellighederne der skaber misundelsen. De er bare en ventil for misundelse, og så er det lige meget om det gælder ejendele, resultater, evner, udseende mm. Det underlige er at vi bliver misundelig (måske endda vred) på andre, over noget de rent faktisk ikke selv kan gøre for. Jeg mener, de andre har jo ikke selv bedt om, at få lange slanke ben, langt lyst hår, en god krop, være vanvittig dygtig til teknologi osv. Hvad opnår man vedmisundelse ud over at forgifte sig selv og sin dag? Du elsker måske din veninde, men kan ikke holde ud at være sammen med hende, fordi hun er begavet, slank og lykkelig i sit eksklusive hus med manden. Alt imens du selv kæmper med ridebukser lår, ikke uddannet/arbejdsløshed og i en to værelset lejlighed med dårlig udsigt. Og en hel hær af kysset frøer, der bare ikke vil blive prinsen. Hvem går det så mest ud over? Tja du risikere at miste din veninde, men hun mister jo også at miste en veninde. Ville du virkelig blive lykkelig af det?
I Danmark er idealet den totale lighed. Som velfærdsjunkier skriger vi på millimeterretfærdighed og lige mange goder til alle. Trods det, at det aldrig ville kunne lade sig gøre. Vi har alle forskellige evner og ressourcer, at vi umuligt kan få samme velfærd og retfærdighed. succesen (indkomst, friværdig og karriere), giver nærmest anledning til misundelse, i hvert fald hvis personen ikke er skamfuld, over at det går hende/ham godt. Jeg ved at i USA, vil de glædeligt vise deres store dyre bil frem og fortælle alle om sin succes. Men her i Danmark, bliver den fede Porsche puttet godt i garagen, måske endda med dyne på, for at den ikke skal få en misundelse-krammer med en gadedørsnøglen. Nævnes succesen tilfældigvis er det på en afdæmpet måde, noget lignende dette ” Ahh det var da ikke så svært” eller ” jeg var da bare heldig”.
Hvorfor er det blevet så svært at lade sig inspirere og lære af det af frem for at dyrke misundelsen? Hvis man ser et total fedt look, den frisure, eller lige det danstalent man ønsker at kunne. Jamen kommer så ikke længst hvis man studere det da og lærer det, frem for at blive misundelig og evt komme med negative bemærkninger? Hvis du møder den lækre person, alle kigger efter, så tag kontakt til vedkommen. Fortæl ham/hende om din beundring og bed om nogle tips. Kontakten og ærligheden kan afvæbne misundelsen, og så er et venskab altså hundrede gange sjovere end konkurrence.
Hvis du en aften går hjem fra byen, med en bitterhed, fordi en anden dukkede op og tog din lækre samtalepartners opmærksomhed. Så er der måske en god grund til at se dig selv i spejlet. Kig godt efter, og tænk over om der måske er en indre forføreske indeni, der trænger til at komme ud og blive luftet. Ja ja ved godt det er lettere sagt end gjort. Men noget der er værd at tænke over.
“Misundelse er en grim ting” et meget kendt ordsprog, samtidigt er det sandt. Misundelse skaber ikke noget godt, hverken for dig eller konkurrenten. Hvorfor så dyrke den så meget? Hvis du ønsker dig en Porsche, jamen så få dig dog en, i stedet for at gå og bande de andre langt væk, som allerede har en. Ja bilen er dyr, men intet kommer af sig selv. Så må du jo bare arbejde noget mere og spare samt prioritere anderledes indetil din drøm er opfyldt. Hvordan tror du de andre har fået den – tja den er i hvert fald ikke blevet smidt i nakken på dem. Lad vær med at blive misundelig og brokke dig. Få de negative tanker væk og gør noget ved det i stedet for. Det første skridt er nok at anerkende sig selv, og at man ikke er god til alt. Dyrk det du er god til, og det du ikke evne, begraves i æsken i baghaven.
En hver mand er sin egen lykkes smed – og du har friheden til at vælge, så udnyt den!!!!