Efter lang tids overvejelser og mange tanker…. vendt og drejet det, for og imod har jeg nu endelig besluttet mig for at tilføje et nyt spor her på banegården. Jeg elsker at blogge, selvom der ikke kommer indlæg hver dag, betyder det ikke at jeg ikke er på bloggen dagligt. Selv når jeg ikke blogger har jeg altid den mentale notesbog med mig, til at noter i når jeg kommer i tanke om noget jeg har lyst til at skrive om. Nogle gange bliver det til reelle indlæg, andre gange kun til kladder, fordi jeg undervejs i processen når frem til, at det ikke er relevant for andre end mig selv 😉Specielt det sidst nævnte tænker jeg meget over, når jeg skriver om mere personlige oplevelser med familien eller bare almindelig hverdags oplevelser. F.eks. har jeg tit lyst til at skrive om hvad der rør sig i min hverdag, fortælle om oplevelser, specielt dem med børnene og kæresten . Hey hvem vil ikke gerne dele sine oplevelser med andre?
Men alligevel har jeg det lidt stramt med det – jeg har en lakmusprøver der hedder “Ville jeg selv gide at læse om det her, hvis det var en anden der blogget om det?” Når det kommer til børn og kærester, mener vi jo alle, at vi selv har fået det perfekte eksemplar. Alt hvad de gør, er det første spadestik til en kommende nobelpris og alt hvad der kommer ud af munden på dem er det pureste guld…!
Det behøver dog ikke nødvendigvis være sådan. Jeg følger selv med blogs, hvor jeg ville synes det var mærkeligt hvis ikke de skrev om livet med deres børn og mand. Det er blandt andet det der gør at jeg kan mærke dem som rigtig mennesker og nyder at følge med og “besøge” dem. En anden blog jeg læser med på, da er bloggeren gravid. Hun skrev på et tidspunkt, at hun ikke så sig selv som mommy-blogger og ønskede ikke at blive det. Jeg læser godt nok ikke med på alle blogs verden rundt, men i det hjørne af blogland som jeg betræder, kender jeg ikke nogen som synes det er et riddeslag, at blive kaldt for “mommyblogger”. Det er som om alt intelligens og sexyness fordamper hvis man får den etiket klasket i panden.
Blogmæssigt kommer man til at lyde som hende, vi alle kender og har siddet ved siden af til en fest. Hende som ALDRIG stopper med at snakke om sine børn og mand. Hende der fuldstændig har mistet sit filter i forholdt til hvad der er en gangbar og interessant voksenkonversation. Hende som kun går i høj-taljet jeans, som virkelig giver en total flad røv.
Men på langt de fleste blogs jeg følger, har bloggeren børn. Og det er virkelig BAD ASS kvinder, der mener en masse, er skide sjove og som bestemt ikke skriver om det at spise bussemænd, bræksyge eller poster billeder af ungen der potte-træner. Jeg vil virkelig gerne læse med om hvad de har at sige…. Også om børn, skolereform, parforhold og hverdagskabalen.
Jeg ved bare ikke rigtig , hvorfor jeg synes det er så svært, når det gælder mig selv. Hvorfor jeg holder igen med at skrive hvordan jeg den sidst periode har måtte stikke mig selv en lussing, fordi jeg bliver skruk hver gang jeg aflevere og henter mine børn i skolen. Bare fordi der vrimler med højgravide kvinder og spædbørn på den skole… WTF…. Det er jo ikke bare almindelig skruk, men du ved sådan rigtig skruk, hvor æggestokkerne sidder helt udenfor kroppen og klapper højlydt… Synes det er trist ikke længere at have en lille knirkebaby mere….WTF, sker der lige????
Eller som forleden dag hvordan jeg stod og gloede ind i skabet i længere tid, mens jeg overvejede om man kunne drikke kaffe af et vinglas. Fordi jeg var kommet til at åbne det forkerte skab og var så træt jeg ikke orkede at åbne det rigtige skab. Eller da jeg sad i sofaen og så en stor edderkop på væggen – og bare udmattet tænkte ” okay da, vi skal allesammen være her” (jeg er altså bange for edderkopper).Noget af det handler nok om, at jeg gerne vil skærme mine unger og kæresten, for at læse om sig selv og måske føle sig udleveret eller besværlig gjort 😉 Det handler måske også om, at balancen mellem de forskellige emner, mellem sjov og alvor, stort og småt, skal være helt rigtig. Det giver jo ikke meget mening at have en blog uden læsere vel?
Nu når jeg tidligere er blevet opfordret til det, tager jeg det som et tegn på at jeg ikke ligefrem spammer jer med den del af mit liv. Derfor har jeg valgt at tilføje det nye spor “Hverdagen” her vil de indlæg der er mere hverdags præget og som omhandler den lidt mere personlig side af mit liv, komme til at ligge. Bare rolig, det vil ske i et stille og roligt tempo. Jeg bombardere jer ikke med det hver eneste dag, det skulle jo nødig blive til en online dagbog. Desuden skal jeg også lige vænne mig til at skrive om disse ting og offentlig gøre det. Rom blev jo heller ikke bygget på en dag….. men drukket på en aften 😛
God aften 🙂
Jeg er mega stolt over at se, høre og læse hvor godt du har fået det efter at du startede på din blok godt gået