Der er lidt stille herinde for tiden, det skyldes en presset hverdag, der er fyldt op med diverse møder, samtaler og større studie opgaver. Samtidig skal man jo også huske at gøre noget for sig selv og være sociale med andre. Puha bliver helt forpustet, bare af se på min kalender 😛 Sådan er det for stort set alle mennesker i det her moderne samfund. Jeg har bare aldrig forstået det, sådan rigtigt. Jeg bliver nærmest helt syg og stresset af at se på alle de folk der bare stormer rundt derude, helt uden pauser, med alle deres mål, opgaver og idealer.
Det er da anstrengende, alt skal passes, motioncenteret, forældremøde, (over) arbejde, psykologen, indkøb, boligindretning, personlig spirituel coach, personlig pleje i form af kunstig negle og vipper, og glem nu ikke familien og cafeture med veninderne i ræset. Jeg kan sgu godt forstå mange kvinder får sved på panden under den perfekte foundation.
Ikke nok med det, men så føler mange helt sikkert også at andre ser dømmende på dem, specielt hvis de ikke lever op til idealerne. Mange kommer helt sikkert også til at dømme andre, hvis de er for tynde, for pusket, for utjekket, for vilde, for konede eller for sexet. Men det aller værste er, at de fleste dømmer sig selv. Taler hårdt til sig selv, altså i tankerne, og kræver mere og mere af sig selv. Synes aldrig selv man er perfekt, som man er…..! Helt ærligt, det er jo slet ikke til at holde ud, bare tanken gør mig svimmel. Er det ikke på tide at stoppe lidt op nu? Halloo alle kvinder, i er jo det eventyrlige køn, 1001 nats fortælling, den magiske skov af blomster, hemmeligheder og følelser. Vi kvinder er da interessante og poetiske i vores natur, hvorfor så gennemgå alle de kedelige “lidelser”?
Jeg har en opfattelse af at mændene er bedre til at tage en slapper, bare smide sig på sofaen, sove eller smide sig græsplænen og lade solens stråler fylde en op. Det skal ikke forstås som om de er dovne. Mændene kan bare sagtens fortrænge nullermændene under sofabordet, og at græsset trænger til et besøg af den sultne græsslåmaskine. Det kunne vi kvinder lære noget af. Nu har vi lært dem så meget gennem bare de sidste 30 år, No infringe 🙂 Men mener deres følser har nu fået et sprog og de er blevet omsorgsfulde fædre med en accept af deres svagheder. Vi kvinder har nu også lært en del af mændene, bla. er vi blevet gode til at præstere og markere os på arbejdsmarkedet og til at gå på jagt i singleverden. Jeg forstår bare ikke hvorfor, vi ikke har tilegnet os det der nok er det fedeste ved at være mand – nemlig mageligheden?
Hvorfor skal vi præstere og bevise så meget hele tiden? Jeg ved godt at vi har måtte knokle op gennem tiden, fordi manden ikke har rørt ret meget i hjemmet. Men jeg mener ikke problemet ligger ved “de dovne” mænd. Nææ det er nok mere ved perfektionen. Vi vil have det hele skal se perfekt ud, lige fra hjem, have, børn til os selv, ellers vil vi føle os som en stor fiasko. Hvorfor kan vi ikke bare lade nullermænd være nullermænd, og så tage en slapper? Hvorfor er træning, udseende og perfektion blevet mere vigtig end fest, humor, kærlighed, ja bare nydelsen generelt?
Så kære kvinder, vi får stress og bliver triste af det liv. Selvom vi har super travlt nu og ikke mærker det, vil vi på sigt komme til at kede os. Det vilde eventyr bliver konstant skubbet væk, det der får os til at mærke vi lever. Vi har da alle ild indeni os, vi har følelser der vil ud, vi skal og vil elskes, forgudes og tilbedes, ligesom i gamle dage! Og jeg tror egentlig også det er det mænd ønsker, men bliver det ikke, fordi vi har så fucking travlt. Det kræver sådan set bare, at vi er tilstede i nuet, dropper de kedelige planer og perfektionen. Smider os på græsset ved manden, så skal himlen nok drysset guldstøv og kærlighed over os.
Drop de tanker du har nu med der rent faktisk er noget man skal. Nej der er faktisk ikke noget i livet man SKAL, derimod er alt noget man KAN. Man SKAL ikke slå græsset, men KAN slå det, for at undgå det bliver langt og grimt. Man SKAL ikke tage til træning, man KAN gøre det for at holde kroppen i gang. Man SKAL ikke holde for rødt lys, man KAN gøre det, for at undgå en bøde og i værste tilfælde en ulykke. Og sådan kunne jeg bliver ved. Alt i livet er “KAN” og valgene, som handler om hvorvidt man kan lide konsekvenserne eller ej. Problemet er hvis man ikke kan lide konsekvenserne ved det, bliver det altid lavet om til SKAL. Det er bare ikke reelt, fordi SKAL indikere ikke det frie valg, vi alle har.
Måske jeg er helt gal på den, men i det mindste er det min egen mening. Livet er et selv-dannelseprojekt, gør som du selv vil og ikke hvad andre gør, siger eller mener man SKAL/KAN gøre. Er det ikke mere hensigtsmæssigt, at danne sig selv, og derefter komme med sine inputs til samfundet? Skal vi alle skabes ud fra samme skabelon, fordi at det er det bedste for samfundet? I think not…..! Tænk lige over det, mens du tager en slapper 😛
God aften derude 🙂