Ramt af børnetornado – får du for lidt sex?

Vækkeuret ringer før fanden får sko på. Pylret børn der skal op og afsted til diverse institutioner, før du stresser videre på arbejde. Senere stresses der ud og hente unger, handle ind, lave mad mens vasketøjet ligger i baggrunden og kalder på dig. Der skal også lige leges med lego, dukker og læses bøger inden den langtrukkent putte scenarier starter, som giver enhver mor grus i øjnene mens far synker halvdød om af træthed  i sofaen. Helt ærligt, hvem fanden har en vild og voldsom appetit på sex nu? 

Alle forældre mærker at lidenskaben visner lidt, når man rammes af børnetornadoen. Det er sgu helt normalt, og behøver ikke være et udtryk for at der er noget galt i forholdet. Når børnetornadoen har indtaget hjemmet, så er begær ikke noget der opstår ud af det blå. Der skal sgu arbejdes for det. Der skal træffes et aktivt valg om at sex er vigtigt, så vaner og trætheden ikke kommer til at bestemme sexlivets gang.

Endelig har vi lige en time eller to hvor vi kan være os selv, men batterierne er sgu så flade, at det er mere fristende at starte Netflix eller tjekke ligegyldige opslag på fjæset, end at dyrke hed sex på bordet. Så kommer den dårlige samvittighed og tvivlen hamrende ind fra venstre – dyrker vi sex nok? Er vi blevet for borgerlig og kedelige? Tror seriøst alle småbørns-forældre kender scenariet alt for godt. Men hvad fanden gør vi ved det? 

Vi bliver på daglig basis fra alle vinkler fyldt med betydningen af sex, parforhold, stillinger og intensiteten. Oveni hatten skal vi sgu også være 100% sunde, løbe den ene marathon efter den anden, stige i graderne på jobbet, være husmor på fuldtid mm. Det dræner batterierne total – og vi skuffer os selv og hinanden når det kommer til playboy bunny legen. Skru nu ned for alle de forventninger!!!

Ja det er sgu da fedt at kunne det hele samt at gå på restaurant og spise en treretters menu. Men vi kan også blive mætte at frikadelle med brun sovs. Hva fanden er der også galt med frikadellesex, så længe ungerne er små? Det behøver da ikke være så pisse fancy hele tiden, hvis du forstår hvad jeg mener.

Det kan være svært at få mor-kroppen iført noget sexet og det knaser med lysten, måske man så lige skulle stikke fingeren i jorden inden man ser sort. Er man ramt af febersyge børn, er der gået lidt for meget havregrød og frikadelle i det eller er man rent faktisk ved at glide fra hinanden? Snak om det. Det er sikkert bare en fase – overskuddet er ikke så stort lige nu, det er helt okay. 

Jeg kan selv have svært ved at navigere og skifte mellem rollerne som mor og den sexy missekat. Ja børnetornadoen i hjemmet, hvor ungerne oftest kravler rundt på mig døgnet rundt, så bliver intimitet kontoen hurtigt fyldt op af dem. Ja så kan sex føles som en sur pligt, noget der bare overstås. 

Jeg har hørt flere sige løsningen er planlægning og systemopsætning…… WHAAT… Jeg skal ikke have mit sexliv kalendersat. Det vil være et ubehageligt pres og en lovning der muligvis ikke kan overholdes….!

“I aften skal vi bolle” siger kalenderen og så har hun/han gud-hjælpende hovedpine, svamp, mavepine eller noget helt fjerde – Fuck hvor må det være frustrerende for begge parter. Et forhold kan sgu da godt overleve en tørke i sexlivet, hvis man altså er tætte sammen på andre måde.

Holder vi først op med at holde i hånd, sidde tæt i sofaen og snakke sammen, så skal alarmklokkerne aktiveres. Så er fundamentet og den energi mellem hinanden, som er vigtigt at bevare, ved at smulre væk. 

Det er sgu vigtigt at fokusere på alt det, der kommer inden sex. Et rigtigt godt forspil kan vare i en dag eller to (måske mere) og indeholder alt det vi gør i hverdagen for hinanden. Tager sig tid til sms sammen, små klap i røven, flirteri, holde i hånd, nusse, ja endda hjælpe til med det huslige/børnene kan starte lysttoget – investere i forholdet uden det skal ende i kanin-knalderi hver gang – mere kvalitet fremfor kvantitet.

Bare fordi man har meget sex, betyder det sgu ikke at det er bedre sex/sexliv. Helt ærligt hvis man springer på hinanden, knalder i to-tre minutter, bare jagter en orgasme, så mener jeg det bare er en kødelig tilfredsstillelse, intet med nydelse og god oplevelse at gøre.

Et godt sexliv komme når man husker at se, rose, give komplimenter  til hinanden og ikke mindst kysse og kramme flere gange dagligt. Har man en god intim kontakt uden for knalde-reden, så vil  den lille playboy bunny blive vække til live igen 🙂 

Se så at få krammet og kysset derude i stuerne i steder for at netflixe den

God aften derude.

P.S  skulle i mangle inspirationen eller ønske at få piftet sexlivet lidt op så kan l’amourboxen give en hjælpende hånd 😛

 

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *