Juletiden nærmere sig med hastig skridt. Jeg kommer ikke udenom det. Bliver nød til at kigge lidt i de trælse reklamer der kommer væltende ind af døren. Jeg hader normalt reklamer, så meget at de kun kommer ud af postekassen for at blive smidt direkte i skrællespanden. Nå men nu når man ikke har en ide om hvad man ønsker sig til jul, må man rode lidt i reklamerne for at få nogle ideer. Så er det at det rammer mig, den ene reklame efter den anden udstiller kvinder som sexobjekter eller gør de nu også det?
Den ene kvinde i undertøj, bare bryster efter den anden komme frem på siderne. Tja det kunne meget vel være mig. Jeg er godt nok ikke model, men hader de der bikinilinjer, så lufter dem gerne. Dog ikke alle steder, nøjes med at strutte med dem på stranden eller i haven. Okay Ja strutte er vist for meget sagt. Jeg er jo en kvinde midt i 30´erne, har været fodertank for to børn, så skal vist noget af en jubeloptimist for kunne sige at de små udflydende blævremasse strutter. Nu har jeg et rimeligt afslappet forhold til mine bryster, kroppen generelt. Selvbevidsteheden kan spores. Men alligevel sættes der tanker i gang: Hvem kigger? Hvad tænker de – opmærksomhedskrævende, frigjort? eller det er bare for meget? Det skal da ikke være nogen hemmelighed, jeg ligger da selv og glor øjne ud af hovedet. Kigger efter både mænd og kvinder – det er der vist ikke mange der kan sige sig fra for. “Saml appetit ude, spis hjemme” Ahhh crap, holder ikke her, jeg sulter 😉 Jeg sammenligner da også “åhh hendes mave er lidt større end min”, er et total selvtillids-boost 😉 eller “fuck hun er lækker, slanke lange ben, øv øv ” tænker jeg, mens jeg skuffet kigger på mine gamle, korte skanker…
Nu når jeg skriver det her, er jeg ved at brække mig over mig selv. Hva fanden bilder jeg mig i grunden ind? Kigge efter fremmed kroppe og dømme dem efter udseendet. Ham med de store bager-arme, er arrogant og selvoptaget. Hvem siger det? Han kunne jo sagtens være sød, begavet og helt nede på jorden. Alligevel er det udseendet jeg forholder mig til. Er det ikke det vi alle gør? Det er jo det eneste vi umiddelbart har adgang til – ihvertfald i første omgang….
I længere tid har der hersket en heftig debat om, hvordan medierne og reklameindustrien reducerer kvinder til sexobjekter. Busserne køre rundt med det ene sæt bryster efter det andet på siden. Altså historisk set har kvinder jo altid været et objekt – en vare som er blevet handlet med mellem mænd. En rolle kvinder har affundet sig med i længere tid – eller skulle jeg måske skrive udnyttet? Det gælder jo om at udnytte det, se bedst ud, føre sig frem – gerne som sexobjekter, for det fanger folks opmærksomhed, skaber omtale og sælger….. Men er der blevet for meget? Jeg mener vi lever jo næsten i en “face-off” verden efterhånden. Vi er blevet ekstrem krops-fikseret. Der bliver strammet op, suget og pumpet i den menneskelige krop som aldrig før. Mulighederne er blevet store. Tag bare Linse, det er jo total face-off der er ikke noget ægt ved hende mere. De naturlige linjer i ansigtet, smiler rynker mm er væk. Hun kan ikke en gang løfte sine øjenbryn, for slet ikke at nævne de følelsesløse områder hun selv har udtalt hun har i forbindelse med det. Er det virkelig det værd? Får man et bedre liv af at være en plastik-fantastisk dukke?
Ja ja kvinder bliver meget påvirket af diverse reklamer, modeller osv, men helt ærligt, jeg forstår det sgu ikke. Jeg bliver da også påvirket af reklamer, modeller, skuespiller osv. Dagligt ser jeg rigtig mange flotte kvinder, kvinder med pænere og større bryster end mine, men der fra og så til at lave et kirurgisk indgreb, er sgu lang vej. Ja mine bryster kunne godt klar en løftning, alderen og to sultne børn har sat sit præg på dem. De ligner efterhånden en sok med en femmer i. Men de er ægte, og jeg slipper for at lave udhulninger i madrassen. hvis jeg vil ligge på maven 😉 Sorry men jeg har altså svært ved at forstå man få selvtillid, selvværd og mere socialt kontakt af at pumpe sig op.Hvis mænd virkelig tændte så meget på det, ville de så ikke bare købe sig en Lolitadukke – de er også billigere i drift, klager ikke og er altid klar til sex 😉
Nå men det er jo ikke kun et kvindeligt problem mere. For flere og flere mænd gør også brug af diverse opstramninger, pumpen, for ikke at nævne forstørrelse af deres udstyr mellem benene. Hvorfor er mænd så koncentreret omkring størrelsen? Er det et gammelt jagt-instinkt? Jeg mener i gamle dage var det kun manden, der var på jagt efter en kvinde. Tiderne har ændret sig og nu har kvinderne også indtaget jagt området, på jagt efter manden. Kræves der så lidt mere af manden. Eller er det bare samfundets udvikling, der har fået os til at fokusere så meget på vores kroppe og udseende? Strander det i dårligt selvtillid og selvværd, kan det opbygges på andre måder, så den køber jeg ikke.
Hverken bryster eller penis er et statussymbol. Ja ja jeg er helt med på at nogle er til store bryster, store penisser, og andre til små, men det findes altså også i ægte udgaver. Tænker lidt, hvis en mand absolut vil have en med plastik/silikone bryster, så er det reelt ikke kvinden, hendes personlighed, han er interesseret i men hendes kunstige bryster, og omvendt hvis en kvinder kun søger en stor kunstig penis. Er det ikke bare en form for falskhed?
Har denne moderne verden virkelig gjort os mennesker til individer med et total dårligt selvbilled, så vi har et behov for selvrealisere os gennem en masse operationer, pumpen af diverse kropsdele mm. for at få det perfekte liv, krop og udseende? Eller har menesket altid været sådan, mulighederne er bare blevet større nu? Hvad er din mening?
God aften 🙂