Nu er weekenden endelig slut. Øv siger de fleste nok, men jeg jubler nu lidt over det. Weekenden har for mig været fyldt med tanker, frustrationer og arbejde. Dangens emne skal handle om single eller parforhold? Jeg er på det seneste blevet konfronteret mange gange med følgende “hvor er det dejligt for dig at du er kommet i et forhold” og “tillykke så kan du også blive lykkelig”. Hmm tænke, tænke, tænke og endnu flere tanker bliver sat i gang. For hvem fanden har sagt jeg ikke var lykkelig som single? Hvem har dog den ret eller kan bestemme at man kun er lykkelig i et parforhold?
Der findes så mange programmer, serie osv om singler og hvordan man finder den eneste ene. Rent ud sagt er jeg godt træt af det pres, der tillægges singler. Find dig en kæreste så bliver du lykkelig, men hvem siger at man bliver gladere af at være i et konventionelt parforhold? Hvad så hvis den eneste ene slet ikke findes? Vi finder sammen, bliver skilt, finder en ny, vokser fra hinanden. Ja hopper fra den ene til den anden. Det er da ikke jordens undergang- slet ikke så forfærdeligt.
Jeg tror nemlig at de singleperioder vi har, er med til at modne os- med til at gøre os mere bevidst om hvem vi egentligt er og hvad vi vil. Vi vil jo gerne alle være glade, men efter min mening findes der ikke en bestemt opskrift/formel på det. Vi har alle forskellige behov og de svinger fra periode til periode. Den perfekte formel er ikke ægteskab. Selvfølgelig kan man være lykkelig i et parforhold også i længere tid, men det kan sgu også være det modsatte. Lykken kommer ikke flyvende udefra. Den kommer af accepten af os selv, det liv vi lever lige her og nu.
Selvfølgelig er det fedt at opleve kærligheden, en form for magi. Vi kunne tage på ferie sammen, have en der også kan lide kiks og rødvin. Men slap dog lige lidt af. Det er jo ikke det eneste rigtige, det kan også opnås med en rigtig god ven. Der findes jo mange forme for kærlighed, tryghed og omsorg. Det behøver ikke at komme fra en kæreste. Vi prøver alle at have singleperioder, og hvad så? Skal de gøres til mindre værd- skal det huskes som noget dårligt og forkert? Jeg er så træt af at høre, Åhh det er synd for børnene, når mor og far ikke bor sammen. Så vidt jeg ved er det værre hvis de bor sammen med mor og far, der skændes, drikker og pine hinanden.
Det næste vigtige skridt i dit liv er at finden en anden. En der kan hjælpe, tage over og støtte mig. Tja det er det måske, men lige nu er det mere vigtigt for mig at møde en fantastisk ven. En ven der forstår mig, give mig tryghed og nærhed, uden det skal være forpligtelser med i det. Der vil altid være forpligtelser i et parforhold- ubevidste som bevidste.
Nej jeg har sgu tænkt mig at nyde livet hver eneste dag. En dag efter den anden, tage det som det kommer. Med eller uden kæreste, men aldrig uden kærlighed. Hurra for at kærlighed findes i mange former. Den første og bedste kærlighed er at acceptere sig selv, som den man nu en gang er. Acceptere livet som det er- på godt og ondt. Det er grundstene til “ægte” kærlighed- fundamentet til at bygge på et parforhold.
Til jer singler fyr den af- livet kan kun leves en gang 😉
God aften 🙂