Et godt skænderi er sundt… Det har jeg så ofte hørt. Det skulle styrke ens forhold. Ja jeg har også selv tænkt sådan i mange år. Dem der kender mig ville kunne bekræfte, at jeg har været god til at starte bål endda smide lidt benzin på også!
Endnu en gang, har jeg måtte æde mine egne ord uden krydderi. Takke være min kæreste. Det ender med han får mig vendt til at være et civiliseret menneske 😛 Det tog mig de første 8 måneder af forholdet at erkende at “et godt skænderi er sundt” er noget fordrukkent sludder.Inden det havde jeg selvfølgelig prøvet stort set alt, bare for at få ham i nærheden af det røde felt. Den måde var jeg van til, at kærligheden blev bekræftet på – lidt ligesom børn, når de ikke får omsorg, opmærksomhed og kærlighed nok, søger de den negative kontakt. Det er jo bedre end ingenting.Jeg har endda bygget en kopi af Kina muren rundt om mit hjerte. Det hjalp ikke en skid, for handyret kravler sgu bare over muren. Med sit colgate smil, holder han mig tæt indtil sig. Hans rolighed spreder sig til mig før jeg når at blinke to gange, og så er alt glemt igen.
Nu undre det mig, hvorfor er et skænderi sundt? For mig er det bare gamle gemte følelser, alle dem der ikke kom ud. Dem som aldrig kom til udtryk, ikke måtte udtrykkes, man ikke har lært at udtrykke eller skammer sig over – Alle de forpulede følelser som ligger kassen mærket med “Følelser der er så skide svært at forholde sig til”.
Nu kan jeg godt selv se hvordan mit mønster var. Jo mere jeg pressede mig selv, jo sværere blev for hver gang jeg ikke fik sagt fra og sat en grænse. Jeg glemte at tænke på mig selv, spørge mig selv om jeg havde energien, overskudet til det, så det tappede mig i stedet for, på alle områder i livet. Ved du hvad der sker når du presser dig selv for meget? Følelserne arbejder sig ud, de sidder løst, helt ude på tøjet. De små åndsvage og ligegyldige ting begynder at irritere dig – de beskidte sokker der ligger på gulvet. Toiletrullen som sidste mand tømte og ikke fandt en ny, og nu sidder du der uden papir. Du råber efter nogen, men ingen hører dig. Det tyder ikke godt, slet ikke hvis din dag har været en smule skæv i forvejen.
Jamen for fanden da, så samle da de skide sokker op selv, eller sig det pænt til ejemanden. Rejs dig og hent det toiletpapir selv med et smil, over at du også selv har glemt det før. Det er jo ofte de små åndsvage ting der er dråben til det hele eksplodere og det er tit de kære det går ud over, ikke idioterne på arbejdspladsen.
Det er rent faktisk ikke kun den anden part der såres, men også en selv. Er der børn i forholdet, så er det rigtig slemt. For de lære af det de ser. De “redskaber” man giver dem med i kufferten er: undertryk dine følelser, pres dig selv til det yderste og så tager du det store sunde skænderi…. Ja det er meget firekantet, men er desværre sandt. Du gør jo også det du har set og lært. Come on…. der er jo ikke nogen der får noget godt ud af de skænderier. Bare selve processen op til eksplosionen, kan tage timer, dage, uger endda måneder, det kan sgu da ikke være sundt !
De skænderier skal stoppes, adfærden skal ændres og i stedet skal man lære at udtrykke, formidle, lytte, rumme og sætte ord på alle følelserne. Kan man ikke selv, så find en der kan hjælpe. Det kunne være en fra omgangskredsen, familie eller terapeut. Ja selv nettet er fyldt med muligheder for hjælp. En der får en til at droppe de dårlige undskyldninger og overspringshandlinger. Ved man hvor ens modstand er eller er bange for ændring, så start lige der.
Husk altid at se indad. Alle forsvarene som “Jeg har prøvet alt”, “Han/hun lytter ikke”, “Vores sexliv er dødt”, “Han/hun er ligeglad og deltager ikke i noget” osv. Ja der er nok at tage fat i. Men først tænk over hvordan det bliver udtrykt, er der undertoner af vrede, afmagt eller måske offer? Har du ondt af dig selv? Har du prøvet at snakke åbent og UDEN anklage om det? Har du nogensinde fortalt hvordan du har det – de manglende kys, kram og opmærksomhed og hvordan det påvirker dig? Husk du har din opfattelse og han/hun har en anden. Brug ikke venner og veninder til at bekræfte dig i, at det hele er partnerens skyld. De har trods alt kun din fortolkning (der er altid to sider af en sag) skulderklap hjælper heller ikke.
Jeg har brokket mig over min kæreste til en veninde, indtil hun sagde “Du ser slet ikke alt det gode han gør for dig”. Det var sejt, for hun havde jo ret. Jeg tog den til mig. Den kombineret med min kærestes rolige, tålmodige og værdsættende adfærd han har overfor mig, gav mig et helt andet billed at se på. Jeg kunne slippe den negative energi og hengive mig til min blidhed og kærlighed til ham.
Ja ja det lyde så pisse rosenrødt, man får helt kvalme af at læse det. Men tro mig, vi er også uenig og små diskutere en gang imellem, bare på et stille plan – Det kategoriseers ikke som skænderier.
HUSK næste gang når du har aller sværrest ved at bede om et knus, er er du har allermest brug for det. Udfordre dig selv og bed om det. Jep det er svært, I know men for fanden du kan rykke ved det.
God weekend 🙂