Er du gift? Eller er du i et forhold? Så gør livet levende – få en affære. Du ved ikke, hvad det kan føre til” hører jeg i radioen som køre i baggrunden fra Danmarks nye datingsite for gifte og samboende – Victoria Milan. En sexet kvindestemme lokker med spænding, flirt og erotik. I grunden høre vi oftere i medierne, at flere og flere dansker er deres partner utro. Den ene dag er det kvinder der er mest utro og den anden dag er det mændene. Uanset hvem der er mest utro, så forlyder det at ca. hvert tredje dansker er utro. Men hvorfor er utroskab så udbredt?
Victoria Milan får det til at lyde legende let og nu også legat at bolle udenom. Føler du dig låst i et monotont og kærlighedsløs ægteskab? Savner du den magiske følelse af lidenskab, spænding og/eller nærhed? Victoria Milan kan gøre dig levende igen. Huske vi lever kun en gang og så er det 100 % anonymt og fortroligt. Sådan lyder det fra Victoria Milan. Det vækker da en vis nysgerrighed hos mig og alligevel bliver jeg foraget. Hvordan kan de på den måde, direkte opfordre os til at være utro?
En affære er da ikke noget man planlægger eller er det? Det troede jeg ikke, jeg havde i hvert fald ikke planlagt mine. Jeg skal da ærligt stå frem og fortælle at jeg har prøvet det et par gange ( både hvor jeg var utro, og så hvor jeg var elskerinden) Det er da ikke noget jeg er stolt af, men heller ikke noget jeg vil ligge en dæmper på. For det er/var en del af mig. Det har været med til at gøre mig til den jeg er i dag.
En affære er en mystisk tiltrækning, en flirtende stemning mellem to mennesker, som pludselig opstår til en fest, på arbejdspladsen eller lignende. Hvor du møder en og det sitrer så meget i hele kroppen, at I bare må have hinanden. Også selvom det kun bliver til en enkelt gang. Sådan som jeg ser det kan der være flere grunde til at det føre til utroskab. Først og fremmest bunder det nok mest i det umødte behov og længsler efter frihed, kærlighed, nærhed og sex. Manglende kommunikation, stress, krav pres og forventninger til sig selv og/eller sin partner (man ikke kan leve op til). Er alt sammen noget der føre til problemer og frustationer, så er vejen til utroskab ligesom kridte op- groft sagt….
Oveni hatten så har vi nem adgang via nette, netværk, arbejde, fritidsinteresser mm. Vi har en kæmpe social platform at boltre os på og møder ofte mange nye mennesker- interessante mennesker. Det er for let at blive fristet. Hverdagen byder ikke på meget andet end vasketøj, madlavning, indkøb, børn, en sur kæreste der måske har ændret sig. Kæresteforholdet er ikke det samme mere, sexlysten/behovet er ikke længere ens for begge parter. Ja så er det nemt at blive fristet, og særligt hvad utroskab angår. Det kan faktisk også være svært at modstå den fristelse. For vi har alle et brændende ønske og behov for at bliver anerkendt, få nærhed og omsorg mm. Men det retfærdiggøre ikke utroskab- slet ikke. At gå bag sin partners ryg og være sammen med en anden i skjul, er aldrig den rette vej at tage.
Alligevel er der rigtig mange der gør det. Hvorfor foregår det overhovedet sådan? Tja mit bud er, at det bliver man da nød til. Langt de fleste anser utroskab for at være forkert, men alligevel er der mange det gør det – dobbeltmoralsk eller?
Jeg prøver lige at tager nogle andre briller på. Måske vi gør det, fordi vi er blevet kollektivt opdraget, til at synes det er forkert, på baggrund af de gammeldags normer og traditioner for familien. Når det nu alligevel sker så meget, så kan det måske være at vi rent faktisk slet ikke er skabt til at være tro- den eneste ene for evigt. Bare kig aberne og deres måde at dyrke forhold på. Vi nedstammer jo fra dem…. Måske vi en stille og ærlig stund, skulle spørge os selv “hvorfor skal vi lade vær med at være sammen med andre”?
Der er også stor forskel på utroskab, alt efter hvem man spørger. Nogen mener at utroskab er seksuel kontakt med en anden end sin partner, andre mener at bare en sms, flirt eller et kys, er at være utro. At der er sådan en stor forskel på definitionen af utroskab, kan have noget at gøre med opdragelsen- hvad var acceptabel lige netop for den familie, omgangskreds vi befandt os i som barn. Måske spiller biologi også en rolle, i for hold til det at holde sammen som par. Det giver tryghed og frygten for at miste/dele, som langt hen af vejen spiller en stor rolle, måske endda den største. Men er vi virkelig så monogame?
Ikke hvis du spørger mig. Jeg tror det er noget som vi bare bilder os selv ind, fordi vi inderst inde er bange for det alternative og ukendte. Vi er bange for at dele/ miste den vi elsker. Men er det ikke bare “angst”-monogami? Langt de fleste af os skifter jo partner og endda flere gange gemmen livet, det er jo ikke lige frem at være monogame. Medmindre monogame er noget der først træder i kræft, når man befinder sig i et fast forhold eller ægteskab? Altså i min verden er man monogame eller ej, og ikke noget midt i mellem eller når det passer ind i krammet.
Jeg mener også at mange bilder sig ind, at man kun må/skal have lyst til sin partner hele vejen igennem forholdet. Hvis man så ikke længere har lysten, så er konklusionen bare at man går fra hinanden, og finder en ny. Eller nogen vil ty til utroskab her. Men det mest optimale ville da være, at arbejde på at få lysten tilbage igen. Lysten er en følelse, den vil komme og gå, ingen beholder den for evigt, uden at arbejde for den. Der findes mange modeller til parforhold, som kan få lysten til hinanden tilbage. Endda nogle hvor det er okay, at have lyst til andre- sågar nogle hvor det rent faktisk er acceptabel og naturligt at være sammen med andre. De er bare mere utraditionelle, provokerende og til dels skræmmende. De kaldes polygami og polyamorøsitet. De handler faktisk ikke meget andet end hvad hvilket som helst forhold burde handle om. Nemlig frihed, åbenhed, ærlighed, nysgerrighed, jalousi, frygt, glæde, udfordringer, udvikling og meget mere.
Du har sikkert allerede luret pointen. Jeg tror nemlig at flere af os turde at være mere fri og åben i vores parforhold. Og lade vær med at begrænse hinanden seksualitet og kærlighed så meget, så ville der være mindre utroskab og flere lykkelige parforhold. Det behøver ikke at være et åbent forhold, for det er ikke den rette vej for alle. Der findes “lukket” forhold som fungere perfekt, lige så vel som der findes “åben” forhold hvor der opstår utroskab. Men hvis alle var ærlig og åben i deres kommunikation, altså sætte ord på de umødte behov og længsler. Vær åben for at lytte til hinanden og opfylde den andens behov og længsler, eller bare sammen finde en løsning på det, så styrker det kun forholdet og nedsætter risikoen for utroskab. Utroskab handler altid om umødte behov og længsler.
Jeg har vist sagt det før men siger det lige igen:
Der skal to til et forhold, men der skal sgu også to til at ødelægge det…..!
Kom gerne med din mening/holdning til emnet. Måske har du selv prøvet det eller haft en utro partner og gerne vil dele din historie.
kom frisk med indslag 🙂
God aften