Veer, to sting, 2 hæmorider og en baby.

Det er lang tid siden, jeg har nærmet mig det grænseoverskridende i et emne. Så det vil jeg prøve at gøre i dag, samtidigt blotter jeg mig fra en anden side end hidtil 😛

“PAUSE!!! Jeg skal ha’ pause…”, hulker jeg så handyret vågner. Jeg havde haft veer i et par timer, og nu var de tiltaget til en ren storm. Den ene ve hamrede ind over den anden uden pause imellem, ren smerte. Brian Nielsen kunne bruge min mave som boksepude 12 gange i streg og jeg ville stadig være i stand til at trække vejret bedre end den fødende hvalros.

“Jeg ved det” prøver handyret at beroliger mig med, samtidig med han hev i den røde snor, så hårdt at hele væggen var ved at komme ned over mig. Vi blev efterladt på en modtagelses-stue, da jordmoderen mente at der snildt kunne gå et døgn inden ungen ville vælge at tage rutsche turen ud gennem den snævre kanal. “Du er jo førstegangsfødende”… Suk,suk! (ungen blev født 1 1/2 time senere)

Puha får helt svedture ved tanken, måske det er overgangsalderen der allerede har meldt sin ankomst 😛  Nå men tilbage til hvalrosen på briksen. Ja efter en lille time og 57 veer var jeg kommet på fødestuen. Jeg ville have alt det bedøvelse, blokader mm man kan tilkomme, men nåede ikke en skid. ”Jeg tisser, jeg presser, jeg skider!”, Lød det fra den 70 kilo tunge hvalros på fødebriksen. Jeg hverken sked eller tissede. Mit vand var gået og en enorm pressetrang opstod…

“Du er nu 10 cm åben og klar til at presse”, siger den søde jordmoder. Jeg er sgu ikke klar til en skid tænkte jeg, mens jeg kiggede efter det åbne vindue og tænkte “Gad vide om jeg er for fed til at komme igennem det”. Nå men ud skulle han og der var kun en vej vist. Jordmoderen gør mig opmærksom på at man kan se hovedet og siger “om lidt kommer det til at gøre ondt”. No shit Sherlock, føler allerede nu, at jeg er ved skide en kommode ud af røven, samtidig med en er ved at proppe en vandmelon op i tisseMarie. Men det lykkes mig da at få et hoved med en omkreds på 37 cm presset igennem hulet på størrelse med et tandbørstehylster.

Det føltes befriende… Ej sikke noget lort at lukke ud. Det føltes ikke en skid befriende. Resten af ungen var ikke ude og alle ved, at mennesket er bredere over skuldrene end hovedets omkreds…. Nå men nu  hvor hovedet var ude, måtte jordmoderen hjælpe med at trække alt imens jeg pressede (Kæresten skulle ihvertfald ikke nyde noget) og ud kom min lille prins. Den vildeste følelse ever. Det kan slet ikke beskrives med ord <3

Så det var jo det. NOPE moderkagen skal jo også ud. Den havde sat sig en smule fast i mig. Inden jeg nåede at tænke, reagere lå jeg krop til hardcore fisting, da jordmoderen med hele klør-fem forsøgte at få fat i moderkagen indeni mig. AV AV AV…. En halv liter blod senere lykkes det hende.

Så til det næste. Hvad sker der når man prøver at presse babys hoved ud gennem kødfløjten? Ja nemlig, det sammen som alt andet der bliver presset igennem et alt for lille hul – lortet går i stykker! Man mærker det ikke, da den store tykke krop allerede er i et smerte helved. Den registrer slet ikke at Frøken Vagina indretter sig med 6 gardiner i stedet for de normalt 4! Desuden ligger barnets kranie et så stort pres på tisseMarie (kaldet The Ring Of Fire) – at de fleste af nervebanerne dernede ikke er intakt under forløbet, heldigvis.

Heldigvis var det hverken gardiner eller skorstenen (klitten) det gik ud over ved mig. Har hørt det skulle være en smertefuld helingproces, ligesom en ødelagt ringmuskel.. AV… Jeg slap med overfladisk revner. Men fordi klaphatten (handyret) kom med følgende kommentar ” den har bare at være som før” blev jeg syet med 2 sting…. Ja ved godt, det er barnemad i forholdt til hvad andre kvinder står model til.

Smerterne fra tisseMarie, de to sting og ikke mindst mine nye venner Hæmo og Ride, kunne ikke ignoreres. HOLD NU KÆFT det var et mareridt at komme på toilettet. Desuden gik jeg som en der havde skidt i bukserne i flere uger efter fødslen (sådan føltes det) men det stemte vist fint overens med den voksenble, der var monteret på min lidt for slatne røv.

Men han var DET HELE værd…. men aldrig igen, aldrig…. Wupti og 4 år senere så ligger jeg sgu igen på briksen som den fede fødende hvalros.

God aften 🙂

P.S vil du gerne vide hvordan en ve føles? Her er mit bud: Brug en tændt stavblender som dildo imens 100 elektrode er monteret på ryggen, flest på lænden, som giver dig 260 V, hvert tredje sekund. Så nærmere vi os vist følelsen af en ve.

Beklager de dårlige billeder. Men sådan så jeg ud ca en måned før min første fødsel, for 10 år siden….10 år, fuck jeg er blevet gammel….

Godnat.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommentar (1)

  1. ine

    Hold op det indlæg fik smiler frem som altid fantastisk

    Svar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *